• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

26.05.2017

Fog in August/Tåge i August

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
En vaks 13-årig dreng anbringes under anden verdenskrig på en institution for psykisk og fysisk handicappede. Der oplever han, at flere venner "befries" med giftig drik.

HVERT MENNESKE HAR VÆRDI

Vi er i begyndelsen af anden verdenskrig, og vi befinder os på et behandlingshjem for psykisk og fysisk handicappede i Tyskland. Hjemmets direktør Dr. Werner Veithausen (Sebastian Koch) er en sympatisk læge, der gør alt i bedste mening. Men der foregår forfærdelige ting på hans institution.

Filmens hovedperson er den 13-årige Ernst Lossa (Ivo Pietzker), der i filmens begyndelse bliver indskrevet på institutionen. Hans mor døde, da han var fire år, og hans far er omrejsende. De hører til jenische-folket, der har en vis lighed med sigøjnere. I journalen bliver Emil beskrevet som utilpasset, tyvagtig, fuld af løgn og opsætsig. Han fejler ikke noget, og hans første bemærkning, da han får set lidt af stedet er: "Her passer jeg ikke ind." Gennem filmen bliver Ernst klar over, at en af intuitionens opgaver er at "befri" de psykisk handicappede som en del af nazismens eugenik-program - racehygiejne eller social darwinisme, som det også kaldes. De bliver "befriet" gennem drab. Ernst begynder at kæmpe imod direktøren. Filmen bygger på virkelige hændelser.

"Fog in August" handler specifikt om eugenik-programmet. Emnet berøres også i filmen Amen, som fortæller om Kurt Gerstein, der gennem sit virke som kemiker blev bekendt med udryddelseslejrene. Han kæmpede for at fortælle omverdenen om nazisternes ugerninger - herunder udryddelsen af psykisk og fysisk handicappede.

Ikke kun nazistisk
I et interview med Jerusalem Post har Sebastian Koch forklaret, at da han sagde ja til rollen som direktøren i "Fog in August", havde han nogle ønsker til filmen. Han ville gerne have de nazistiske paroler dæmpet ned, så hans karakter ikke så let kunne afvises med, at der jo var tale om en fanatisk nazist. Han forklarer, at eugenik findes mange steder - også i dag. Han er for eksempel ikke imod provokeret abort, men han er meget betænkelig ved fosterdiagnostik. Den skaber "… en skræmmende, vanskelig og farlig situation". Når en læge anbefaler abort, fordi fosteret muligvis har et fysisk eller psykisk handicap, så ligner det betænkelig meget racehygiejne, fortalte han til Jerusalem Post. Det er ikke hundrede år siden, vi havde et aktivt eugenik-program i Danmark, og vi kender til at sortere ufødte børn fra på grund af handicaps. Så de spørgsmål, filmen rejser, bør ikke være fremmede for os.

Væk med dårlig arvemasse
Når nazisterne arbejdede med eugenik, var det for at hjælpe udviklingen på vej. I filmen forklarer en af de ledende i programmet det med, at velfærd har standset den darwinistiske udvælgelse, så dem, der skulle have været udryddet, nu overlever og dermed forurener arvemassen. Ansvarlige magthavere må derfor tage sagen i egen hånd og fjerne den del af befolkningen, som har den dårligste arvemasse. Som argument nævner han også, hvad hver enkelt af dem med dårlig arvemasse koster samfundet.

Befrielse eller mord
Filmen er godt lavet. Der er spænding, der er humor, og der er hjerteskærende og vedkommende alvor. Fotograferingen er nøgtern og tydeligt fortællende. Instruktøren mestrer antydningens kunst, uden at det bliver svært at følge med. Vi får stor sympati med Ernst og med sygeplejersken Sophia, der har store samvittighedskvaler. Vi får endda en vis forståelse for, hvorfor direktøren handler, som han gør. Den sygeplejerske, der uden betænkelighed giver saftevand med gift til de børn, der skal "befries", sammenligner det med at aflive et dyr, der er hårdt såret. Hun mener, at hun gør en barmhjertighedsgerning.

Større end Hitler
Set ud fra en kristen vinkel er filmen også en god oplevelse. Det positivt kristne kommer særligt frem i forbindelse med sygeplejersken Sophia. "Der findes en dommer, der er større end din Hitler," siger hun et sted til direktøren. Og et andet sted siger hun: "Hvert menneske har værdi, og vi er ikke herre over liv og død." Sophias foresatte i kirken har lidt svært ved at forsvare over for hende, hvorfor kirken ikke gør mere for at modarbejde eugenik-programmet. Direktøren siger, at han står for videnskab, mens Sophia står for kristendom. Hans hykleri i forbindelse med en begravelsestale bliver afsløret af Ernst.

Kan ses på blockbuster.dk. På filmstriben.dk søges på den tyske titel.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer