Fly Me to the Moon

Af: Christian Thomsen
Scarlett Johansson og Channing Tatum står overfor hinanden i en romantisk komedie, hvor omdrejningspunktet er månekapløbet i 1969.

DRØMMEN OM MÅNEN 

1960’erne var en forandringens tid i USA. Cubakrise, præsidentmord, ungdomsoprør og hippier i gaderne. På Kennedy Space Center i Florida havde de dog andet at tænke på. Efter at Sovjetunionen havde sendt første mand i rummet, havde daværende præsident, John F. Kennedy lovet, at USA ville sende en mand på månen, inden årtiet var omme. ”Fly Me to the Moon” foregår i 1969, hvor hundredvis af NASA-folk kæmper for at få opfyldt præsidentens løfte. To år forinden var den første mission endt katastrofalt, da rumkapslen Apollo 1 brød i brand før opsendelsen, og alle tre astronauter døde.

”Du skal sælge månerejsen”
Interessen for rumkapløbet var aftagende hos den amerikanske befolkning, og det er dét, der er omdrejningspunktet for filmen. Kelly Jones (Scarlett Johansson) er en succesfuld pr-konsulent for et bilfirma i New York. Hun headhuntes af den amerikanske regering til at gøre NASA og månekapløbet til noget, alle amerikanere taler om. Hun er succesfuld, fordi hun er skruppelløs. Hun har lært, at løgne ikke er forkerte, når det ikke ’går ud over nogen’, og hele sit liv har hun snydt og bedraget folk. Hun er den mest interessante karakter i filmen, fordi hendes moralske kodeks er meget anderledes end hos de fleste, og det giver selvfølgelig anledning til konflikter. Og så har hun noget med i bagagen, som vi ikke helt kan regne ud, hvad er.

Kelly Jones’ modpart, Cole Davis, spilles af Channing Tatum, og rollen er løseligt baseret på en tidligere ingeniør ved NASA. Davis er en astronaut, der aldrig kom ud i rummet på grund af en lille hjertefejl, og nu er han blevet leder for Apollo-projektet. Han bærer stadig skyldfølelsen over katastrofen ved Apollo 1-kapslen, og han bryder sig bestemt ikke om Kellys alternative pr-metoder, der bl.a. går ud på at caste skuespillere i rollen som Davis og andre ingeniører - fordi de bedre kan sælge drømmen om månen.

De åbenlyse konflikter
Det er hurtigt ret tydeligt i filmen, hvilke konflikter der vil dukke op. Inden Cole og Kelly ved, de skal arbejde sammen, mødes de tilfældigt på en restaurant, hvor Cole nærmest erklæret sin kærlighed til Kelly. Det bliver selvfølgelig akavet, da arbejdssituationen går op for dem, og dét, at de befinder sig i hver sin ende af moral-spektret, gør kun situationen værre.

Filmen har en humoristisk tone, som klæder den meget godt. Dens pointe om, at ’med sandheden kommer man længst’ er ret banal, men det betyder jo ikke, at pointen ikke er vigtig. Det er leveringen og den lidt overfladiske behandling af emnet, der gør, at den ikke kommer til at stikke så dybt. Hvis man har ja-hatten på, sniger filmen sig lige op på fire stjerner.

Filmen kan ses på AppleTv+.

---