Flugten til Nice

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Drengene Joseph og Maurice lever lykkeligt i Paris indtil nazismens ondskab rammer. Under flugten bliver de flere gange hjulpet af venlige mennesker. På den hårde måde lærer de værdien af sammenhold i familien.

ET PAR DRENGES EVENTYRLIGE OG BARSKE OPLEVELSER

Som 12-årig oplevede Joseph Joffo at måtte flygte fra Paris. Det var i 1942, og tyskerne var i færd med at tage kontrollen i Frankrig. I håb om at opnå en lempelig besættelse indgik den franske regering en aftale med nazisterne, hvor de lovede at hjælpe med at arrestere alle jøder og pakke dem sammen, så de kunne sendes til udryddelseslejrene.

Tyve år senere skrev Joseph erindringsromanen En pose kugler om sin families farlige og underfulde flugt. Romanen er grundlag for "Flugten til Nice". Filmen bygger altså på virkelige hændelser, men man skal huske, at alt er set gennem et barns øjne og fortalt efter at have været gemt i hans hukommelse i 20 år. Det hele er med andre ord fortalt mere rosenrødt, end virkeligheden var. Det er en feel good-film om jødeforfølgelse.

Idyllen bliver ødelagt
Joffo-familien er utrolig harmonisk, lykkelig og kærlig. De er jøder, men det har indtil nu ikke været et problem. De to yngste drenge Joseph og hans lidt ældre bror Maurice lever i Paris' idylliske gader og i skolegården. De laver skarnsstreger, og de driller venskabeligt hinanden. De to ældste brødre er i lære i farens hyggelige frisørsalon, og deres smukke og smilende mor sørger for et hyggeligt hjem og en god opdragelse til de fire sønner. Men situationen spidser til, og en dag får alle jøder besked om at gå med den gule jødestjerne. Forældrene indser straks faren og beslutter at flygte til Nice, som ligger i den frie zone, hvor nazisterne indtil videre har holdt sig væk.

De møder venner og fjender
Det er risikabelt for en familie at rejse samlet, så de to ældste brødre er allerede taget afsted, da de to yngste bliver fortalt om flugten. Samme aften bliver Joffo og Maurice sendt afsted med en detaljeret beskrivelse af ruten. Forældrene vil følge dagen efter. Der opstår naturligvis farlige situationer undervejs, men folk er hjælpsomme, så de to drenge når frem i god behold. Familien forenes i Nice. Men inden længe er det heller ikke trygt at leve der.

Behagelig film om en forfærdelig tid
Begivenhederne fortælles tydeligt og i kronologisk orden. Fotografering og lydspor er smukt komponerede - indimellem grænsende til det glansbilledagtige. Dialogen er nogenlunde naturlig og ofte sjov. Vi oplevede det som en behagelig film, der ikke fortier jødernes forfærdelige vilkår, men heller ikke udpensler det ubehagelige. Censuren på 11 år er i orden.

Nogle anmeldere oplevede "Flugten til Nice" som kvalmende og pladdersentimental. De havde foretrukket at blive trukket meget længere ned i et realistisk skrækscenarie. Sådanne film findes også. Styrken ved "Flugten til Nice" er den lettere tone, der ikke gør skildringen utroværdig, men føjer flere nuancer til det billede, som allerede er tegnet i andre film om det samme emne og den samme tid. Dengang i maj, Beslutningen og De kaldte hende Sarah skildrer også krigen i Frankrig.

 

 

---