Den danske udenrigsjournalist, Rikke Lyngvig (Iben Hjejle), kidnappes af en Taliban-gruppe i Afghanistan. De truer med at dræbe hende, medmindre de danske styrker trækkes ud af landet. For at vise alvoren i deres trussel, skærer de en finger af hende. En af gidseltagerne, den 17-årige Nazir, får samvittighedskvaler og befrier hende ved, at de arrangerer, at hun "slår ham ned". Nazir har fortalt hende, hvordan hun finder hjælp, og hun kommer godt til Danmark.
I Danmark bliver hun berømt for sin flugt fra Taliban. Kommer i mediernes bedste søgelys og skriver artikler om flugten fra taliban. Men hun fortæller ikke hele sandheden: At hun i virkeligheden blev befriet af en ung mand. Hun udelader sandheden for at beskytte ham. Men den beskyttelse bliver sat på prøve, da den unge mand pludselig står her i landet – på flugt fra Taliban.
Det er ganske enkelt en fremragende film. Stærke skuespillerpræstationer, stram handling, klarhed i målet og lander præcis i det store dilemma: Må man lyve for at beskytte andre?
Det samme dilemma havde danskere, der skjulte jøder under anden verdenskrig: "Har I jøder boende i kælderen …?" Eller danskere der i dag skjuler flygtninge, der er gået under jorden: "Ved I om nogle illegale flygtninge …?" Må man lyve for at beskytte andre? Hvornår tåler sandheden ikke dagens lys? Nogle vil kalde det gråzoner. Områder hvor skellet ikke er klart. Andre vil kalde løgn for løgn og dømme det som sådan. Andre igen vil sige, at i visse tilfælde er løgnen vigtigere end sandheden – og dermed er løgn ikke længere løgn – men sandhed.
Det er godt at blive udfordret på dette, og så af en film hvor man i det store hele bare bliver slugt af både kvalitet og nerve.
Filmen er lavet ud fra bogen Flygtningen, som har endnu mere at byde på.