Five Minutes of Heaven

Af: Finn Andersen
En stærk film om konflikten i Nordirland. Et centralt tema i filmen er at finde en mening med livet.

Engang imellem ser man film, der præger én så meget, at man overvejer de dybe ting i livet omkring tro og eksistens. Sådanne film kalder jeg filmperler.

Her er en film, som - uden at nævne kirke eller kristendom - på en fantastisk måde fortæller om synd, tilgivelse og forsoning. Tre begreber, som i vores kristne tænkning hører sammen på grund af Jesu forsonende offer. Men her på jorden knyttes de alt for sjældent sammen.

Filmen begynder i 1975 i Nordirland, hvor den 17-årige Alistair Little (Liam Neeson) leder en voldelig, protestantisk, politisk gruppe i byen Lurgan. Han drømmer om at blive til noget, så han kan opnå respekt og anerkendelse i den protestantiske del af byen. Alistair og hans gruppe får til opgave at myrde en 17-årig katolik for at statuere et eksempel blandt byens katolikker Han ser muligheden for berømmelse og finder sin pistol frem mellem sine legoklodser. Alt går efter planen, katolikken bliver skudt, men Alistair opdager, at Joe - lillebroren til den myrdede - har overværet likvideringen.

30 år senere stiller Alistair og Joe op til et tv-interview for at stå ansigt til ansigt første gang efter mordet. Tv prøver at få sandheden frem. Alistair har siddet 12 år i fængsel for mordet og er siden blevet verdenskendt som filminstruktør og snakker meget om forsoning. Joe er siden mordet blevet bebrejdet af sin mor, at han skulle have forhindret mordet (han var 8-10 år). Joes liv har på grund af mordet været helt elendigt, og han lider mange kvaler, mens han kører til mødet.

Alistair tør ikke håbe på tilgivelse, og Joe er ude af stand til at give den. Inden i Joe brænder hadet og fortvivlelsen. Han har en kniv med til mødet, men opgiver at bruge den og flygter ud af bygningen. Men selvom Alistair ikke tør håbe på tilgivelse og forsoning, opsøger han Joe. En kort telefonsamtale er hele filmens højdepunkt.

Liam Neeson kender vi fra mange flotte præstationer i andre film, også om Nordirland. James Nesbitt er ikke helt så kendt, men leverer en fantastisk præsentation. Instruktøren har stået bag filmen Der Untergang.

Til refleksion
* Hvordan kan en så tragisk film kalde smilet frem?
* Kan man forlange tilgivelse og forsoning – eller kan man nøjes med tilgivelse?

---