Fireproof

Af: Carsten Riis Jensen
Af: 06
Kristen film om ægteskab, brandmænd, kærlighedskrise og troens kraft.

MERE FORKYNDELSE END DRAMA
Det er bemærkelsesværdigt, at en kristen kirke har penge og ressourcer til igennem en årrække at oprette et selvstændigt filmselskab og udsende indtil videre tre film. Kirken er Sherwood Baptist Church, som har oprettet selskabet Sherwood Pictures. Selskabets første film var "Flywheel". I 2006 kom Facing the Giants, og i 2008 kom så "Fireproof".

Er man på min alder, kender man udtrykket "en rigtig Felix-film", som for kendere betyder "en typisk, kristen film, hvor det kristne budskab fylder meget og nærmest presses ned over hovedet på publikum". Specielt i USA er der produceret mange af den slags film. Og desværre hører "Fireproof" til denne kategori.

Sidste år så jeg "Facing the Giants". Det kristne verdensbillede og det kristne budskab bliver i denne film serveret så direkte og på en sådan måde, at man som tilskuer føler sig overfaldet og tvangsfodret. Filmens handling er også dybt urealistisk: Det kristne ægtepar får de børn, de vil have, de penge, de har brug for, og den bil, de ønsker sig. Og deres fodboldhold vinder de kampe, de spiller. Og selv vinden lægger sig, når fodboldholdet har brug for det. Det er så overdrevet og så direkte ubibelsk, at det er kvalmende. Havde fodboldholdet tabt kampen – og stadig kunnet give Gud æren – havde sagen været en helt anden. Havde de tabt kampen og måttet kæmpe med følelsen af, at Gud havde forladt dem, havde historien været mere troværdig. Men nej, kristne sejrer og lever fedt, når bare vi tror på Jesus og beder til ham.

Noget af denne "klamme" forkyndelse og tvangsfodring dukker op igen i filmselskabets nyeste produktion "Fireproof". Denne gang har man valgt, at filmens tema skal være ægteskab. Det er i sig selv prisværdigt, eftersom så utroligt mange bliver skilt og lige så mange kæmper for at bevare deres ægteskab. I "Fireproof" har man valgt at bruge en brandstation og livet som brandmand som gennemgående metafor for ægteskabet og de kriser, der kan være: En brandmand lader aldrig sin makker alene, når der er brand et sted.

Igen er det kristen films nuværende superstjerne, Kirk Cameron, der spiller hovedrollen, ligesom han gjorde det i de tre Left Behind-film. Cameron er ikke nogen dårlig skuespiller, men i "Fireproof" er han simpelthen bare ikke troværdig nok: Det er meningen, at han skal spille ægtemanden, der er afhængig af internetporno, skraber alle parrets sparepenge sammen for at købe en båd, ikke gider lave noget praktisk derhjemme og i det hele taget taler nedsættende til sin hustru. Men Cameron er ikke troværdig i rollen: Han er i stedet for den sødeste "onde mand", jeg nogensinde har set i en film.

Jeg synes i det hele taget, at det er bemærkelsesværdigt, at det gennem hele filmen først og fremmest er manden, der har et problem. Det er ham, der skal omvende sig og lære at elske. Men filmen viser klart, at kvinden også har problemer, og at hun begynder at flirte – og dermed begå ægteskabsbrud – med en mandlig kollega. I en film som "Fireproof" burde man netop vise begge sider af konflikten og begge parters udfordringer og nødvendige forsoning.

Det centrale i filmen er egentlig ganske enkelt: Et ægtepar har problemer og begynder at overveje skilsmisse. Ægtemandens far og mor er kristne. De har selv været igennem lignende problemer, men har det nu godt sammen. Ægtemandens far vælger at give sin søn en udfordring: Vent 40 dage med at underskrive skilsmissepapirerne. Brug de 40 dage på at tage en "kærlighedsudfordring", som jeg sender til dig med posten. Ægtemanden Caleb (Kirk Cameron) modtager kærlighedsudfordringen i form af en bog, der lige så godt kunne have været Rick Warrens "Det målrettede liv" (som også varer 40 dage), og han går i gang. Til sidst, efter flere kvaler, lykkes det, og de to bliver nyforelskede. Midtvejs i det hele bliver Caleb kristen, møder Jesus, får et nyt liv, og får straks lettere ved at gennemføre kærlighedsudfordringen.

Jeg lagde mærke til to ting i løbet af filmen: Den kærlighedsudfordring, Caleb får, kunne sagtens være blevet brugt i en "ikke-kristen" film. Fjerner man udfordringens referencer til Bibelen, og fjerner man det faktum, at Caleb bliver kristen, så kunne selve kærlighedsudfordringen sagtens være temaet i en ikke-kristen film og have samme positive effekt på et ægteskab. Kærlighedsudfordringen er ikke specifikt kristen.

Den anden ting, jeg lagde mærke til, er den hurtige omvendelse til Jesus midtvejs i filmen. Det er bare alt, alt for hurtigt og alt for urealistisk. Det er i øvrigt kendetegnende for denne type "kristne film": De har mindre handling og mere direkte forkyndelse. Caleb bliver kristen, efter at hans far har holdt et par enetaler/prædikener for ham. Der er ikke meget handling over at få en prædiken af sin far. I andre film ville hovedpersonen have OPLEVET sig til og KÆMPET med disse ting, i stedet for at sidde stille og lytte sig til det.

Jeg synes ikke, filmen var decideret dårlig. Den gav min hustru og jeg noget at tænke over. Men det gjorde den formentlig kun, fordi vi i forvejen er en del af det "kor", filmen prædiker for.

Jeg håber Sherwood Pictures på et tidspunkt får ansat et par langt bedre manuskriptforfattere. Ellers er de mange penge og ressourcer, selskabet bruger på at lave film, spildt. Synes jeg.

Filmen er kommet på dvd.

Se mere i artiklerne Brandmænd og kærlighed og Fireproof på første klasse.

---