Finding Neverland

Af: Michael Agerbo Mørch
Historien om hvordan Peter Pan blev skabt. En smuk familiefilm, der sætter fantasien på prøve.

Denne film deler virkelig mit hjerte i to lige store kvadratiske stykker, og uanset, hvordan jeg forsøger at stable dem, så vil de bare ikke danne en fornuftig figur.

For den ene figur rummer en af de smukkeste og mest hjertegribende fortællinger, jeg har set, og som er pakket ind i så flot en indpakning, at man tøver med at åbne den. Man sidder ganske enkelt klæbet fast til skærmen og beundrer de flotte skuespilpræstationer og den handling, som langsomt, men sikkert arbejder sig mod klimaks. Her er ingen hastværk, kun sublimt håndværk.

Den anden figur er måske ikke den største, men den er stadig selvstændig. For i denne figur gemmer der sig en af filmens forudsætninger, som der ikke bliver sat spørgsmålstegn ved. For filmens hovedperson J.M. Barrie, "er nødt til" at forlade sin kone og følge sit hjerte for at skabe det drama, som filmen handler om. Denne figur er en genklang, af en af denne tids største parterapeutiske problemer. Nemlig, at den ene part "er nødt til" at bryde forholdet, fordi man jo "bør" følge hjertet, når man er forelsket i en tredje part.

Kort resume
James M. Barrie (Johnny Depp) er manuskriptforfatter. Han er rimelig succesfuld og anerkendt. Han venter dog på sit helt store gennembrud. Filmen begynder ved hans nyeste forestilling, som er en gedigen nedtur, og derfor er det en deprimeret Barrie, der næste dag går i parken for at tænke og arbejde. Her møder han enken Sylvia Llewelyn Davies (Kate Winslet) og hendes fem uregerlige drenge. På meget kort tid ender Barrie med at tilbringe det meste af sin tid med familien, og langsomt melder inspirationen sig til en af de mest fantastiske historier: Peter Pan.

Barries kone (Radha Mitchell) sidder dog derhjemme, og er forståeligt nok ikke helt tilfreds med situationen. Vennerne og omgangskredsen snakker også i krogene, og Davies' strenge mor (Julie Christie) er slet ikke meget for venskabet mellem Barrie og familien Davies.

Men Barrie fortsætter med at se familien. Han lærer dem at bruge deres fantasi og tager dem med på mange farefulde rejser og ekspeditioner i haven. Tingene begynder dog at gå i opløsning, da det viser sig, at Sylvia bærer på en hemmelighed, der vil forandre det meste.

For at understrege figur et fra indledningen: Skuespillet er virkelig fascinerende, og det er befriende at se Johnny Depp i en mindre outreret rolle end normalt. Han passer perfekt i rollen som den rolige og stille Barrie. Børnene gør det også elegant, og specielt den anden yngste søn, Peter, spillet af Freddy Highmore imponerer.

Af og til spørger man sig selv, hvor meget et soundtrack egentlig betyder. Men Jan A.P. Kazmareck viser her, at et originalt soundtrack, som tænker i samme retning som filmens univers, gør underværker. Man sidder og er betaget af de mange små finesser i musikken, som meget fint klinger med filmen. Det er meget elegant.

Selv kostumer og kulisser er besnærende og flotte. Filmen var Marc Forsters første efter kæmpesuccesen med "Monsters Ball", og den lever sikkert op til forventningerne.

Men som sagt er den anden figur som en kile, der skærer sig ind i den optimale film. For det bliver filmens forudsætning, at man skal følge sit hjerte - væk fra ægteskabet - i stedet for at kæmpe for det.

Det virker måske ligegyldigt og ubetydeligt, men det er så stor en del af filmens grundlag, og der er så mange hentydninger fra det omkringliggende samfund, at Barries beslutning er velovervejet og derfor en vigtig præmis for filmen.

Problemet er, at det er lagt så snigende ind, at man nærmest opfatter det som naturligt, at "selvfølgelig skal han da forlade sin sure kone og gå over til familien Davies".

Jeg elsker denne film, og den betager mig virkelig helt ind i den inderste afkrog. Men filmens underliggende forudsætning gør, at jeg må trække en stjerne fra og advare en smule mod at lade sig narre af denne forunderlige film.

---