• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

25.11.2010

Field of Dreams

Af: Johan Schmidt Larsen
Farmern Ray oplever, at han får et kald til at bygge en baseballbane og i stedet for glemme alt om landbrug. Det kommer der en rørende og tankevækkende film ud af.

Kevin Costner har hovedrollen som farmeren Ray Kinsella, der sammen med sin kone og datter er flyttet på landet. Han forsøger at tjene til dagen og vejen ved at dyrke majs. Men økonomien er langt fra, som den burde være. Han presses desuden konstant af sin kones bror, der hele tiden forsøger at få ham til at sælge farmen, inden kreditorerne får det sidste ord.

En dag, hvor Ray går ude i majsmarken, hører han en stemme hviske: "Hvis du bygger den, så kommer han." Ray har først ingen idé, hvor og hvem stemmen kommer fra. Nogle dage senere hører han stemmen igen og oplever, at han får et kald til at bygge en baseballbane. Hvis han bygger banen, vil den for længst afdøde baseballstjerne "Shoeless" Joe Jackson vende tilbage fra de døde og spille på hans bane. Ray pløjer til omgivelsernes morskab og forundring sin majsmark op og bygger banen, og med banens tilblivelse følger en række overnaturlige hændelser. Jackson og flere af sportens store navne træder hver aften ud af majsmarken for at spille på Rays bane.

Filmen, der er fra 1989, er instruktøren Phil Alden Robinsons første film og også den mest roste. Flere anmeldere kalder det én af 80'ernes bedste film, og den er da også ganske rørende og tankevækkende uden at blive unødvendig sentimental. Det skyldes ikke mindst filmens fine rollebesætning med solidt skuespil af både Kevin Costner, James Earl Jones og veteranen Burt Lancaster. Men at kalde den af 80'ernes bedste film, vil dog være i overkanten.

Filmen har for så vidt ingen direkte referencer til tro og religion, men skal nok snarere opfattes som en opfordring til at følge sine drømme uanset, hvad omgivelserne måtte tænke. Men for et kristent menneske ligger det lige for at tænke på nogle af Bibelens store personligheder. Personligt kunne jeg ikke lade være med at drage paralleller til troskapitlet i Hebræerbrevet kapitel 11, hvor beretningen om Noa er nævnt.

Også Noa blev bedt om at udføre det umulige. Gud gav Noa et kald og en opgave, som alle andre betragtede som det rene galimatias, men han forblev tro mod sit kald: "I tro fik Noa et varsel om det, som endnu ikke var at se, og byggede i sin gudfrygtighed en ark til frelse for sit hus; ved denne tro bragte han dom over verden og blev selv arving til retfærdigheden af tro."

Set i det lys kan vi alle lære noget af både farmeren Ray og bådbyggeren Noa.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer