• STOCKHOLM BLOOTBATH nu på dvd og blu-ray

  • THE ROSA PARKS STORY nu på dvd og filmstriben.dk

  • GRAN TURISMO nu på Viaplay udover dvd og blu-ray

  • INGEN KENDER DAGEN nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • HVOR FLODKREBSENE SYNGER nu på Netflix udover dvd og blu-ray

Tema

09.12.2022

Fem favoritjulefilm valgt af Anette Hedager Nielsen

Af: Anette Hedager Nielsen
Filmanmelder Anette Hedager Nielsen giver her sit bud på fem julefilmtitler, som hører til hendes favoritjulefilm. ”Black Nativity" og ”The Preacher's Wife” er to af dem.

BLACK NATIVITY 
Instruktør: Kasi Lemmons (2013)

En alenemor skal arbejde op til jul og aftaler derfor, at hendes teenagesøn skal være hos morfaren, der er præst. Hans motto er "Jeg og mit hus vil tjene Herren", og drengen må modvilligt acceptere, at der bedes bordbøn. En væsentlig del af handlingen i Black Nativity er et krybbespil i morfarens kirke. Drengen overtales til at tage med, men døser på kirkebænken og oplever en nutidig udgave af Jesu fødsel i New Yorks slum.
Filmen kan ses på Blockbuster.dk

DOLLY PARTON'S CHRISTMAS ON THE SQUARE
Instruktør: Debbie Allen (2020)

Det er en underholdende og sød musical med mange nyskrevne sange. Christmas on the Square har Dolly Parton som den gennemgående figur som en engel, der synger mange af sangene. Det er et typisk juleeventyr med en kold sjæl, der skal komme på andre tanker. Filmen viser, at den kristne tro kan skabe forsoning og tilgivelse, og at det nytter at bede. Men det vil være forkert at kalde musicalen en kristen forkyndende film.
Filmen kan ses på Netflix.

CHILDREN OF MEN
Instruktør: Alfonso Cuarón (2006)

Children of Men er en meget anderledes film. Den kan betegnes som en julefilm, fordi den har mange paralleller til juleevangeliet. En kvinde bærer på et barn, der er verdens eneste håb. Vi er i England i 2027, og menneskeheden er truet af udryddelse, fordi ingen længere er i stand til at føde børn. Afrikanske flygtninge kommer til landet, men mange afvises. Blandt flygtningene er en gravid kvinde, så hun må bringes i sikkerhed.
Filmen er kommet på dvd og kan pt. ses på HBO, Cmore og Viaplay.

THE PREACHER'S WIFE
Instruktør: Penny Marshall (1996)

Vi har set The Preacher's Wife rigtig mange gange. Vi må købe det præmis, at det er en afdød mand, der som engel får lov at komme ned til jorden for at hjælpe præstefamilien Biggs. Filmen har mange gode pointer. Fx da pastor Biggs' bil går i stå, beder han en bøn, hvorpå englen (Denzel Washington) banker på ruden og siger, du kaldte! Desværre bliver englen forelsket i fru Biggs (Whitney Houston), da hun i høj grad savner opmærksomhed fra sin mand. Heldigvis får englen ægteparret til at have øje for hinanden igen.
Filmen er kommet på dvd og kan ses på Disney+ og Google Play.

STJERNEN
Instruktør: Timothy Reckart (2017)

Skal det være en familiefilm, så vil jeg anbefale Stjernen. Det er en animationsfilm, hvor Marias æsel er med til at fortælle juleevangeliet. Flere dyr kæmper for, at den onde kong Herodes ikke skal finde Jesus. Kongen befaler nemlig sin jæger og to dræberhunde at følge efter de vise mænd. Der er nogle næsten direkte citater fra Bibelen. Filmen er med danske stemmer, mens sangene er på engelsk.
Filmen er kommet på dvd og blu-ray og kan pt. ses på Viaplay.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1008
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer