Fauda sæson 2 (serie)

Af: Jørgen Hedager Nielsen
Konflikten mellem israelere og palæstinensere fortsætter. Den ydre spænding er der stadig, men indholdsmæssigt falder niveauet. Personlige hævnmotiver kommer mere i centrum.

KONFLIKTEN FORTSÆTTER OG FORTSÆTTER  

Vil man se "Fauda", bør man begynde med sæson 1. Har man ikke set den første sæson, henviser jeg til min anmeldelse af den. I det følgende går jeg ud fra, at man har læst anmeldelsen til sæson 1.

Personlige motiver mere i centrum
Det var en god oplevelse at se sæson 2. Filmhåndværk og det kunstneriske niveau har stadig en høj kvalitet. Den ydre spænding er lige så effektiv som i sæson 1. Men indholdsmæssigt falder niveauet. Det bliver mindre tydeligt, hvad der politisk er på spil. Dog sker der det nye, at Islamisk Stat dukker op og forsøger at trænge ind på Vestbredden. Men det sker, uden at konsekvenserne forklares.

De personlige intriger, konflikter og ofre kommer efterhånden mere i centrum som motor i fortællingen. Flere gange ser vi, at stærke mænd også græder. Konfrontationerne handler efterhånden mere om personlige hævnmotiver, end om politisk overbevisning. I sig selv er det ikke noget negativt, at de personlige følelser kommer i centrum. Det gør personernes reaktioner mere troværdige, men det sætter også fokus på, hvad en retfærdig krig egentlig er. Efter anden sæson sidder man med spørgsmålet: Kan denne krig efter mange års fravær af fred stadig retfærdiggøres fra begge sider?

Et bredere syn ønskes
Jeg savnede mere og mere et bredere syn på konflikten. Serien giver en vag fornemmelse af, at der findes palæstinensere og israelere, som er imod volden, men det er i de berørte familier. Vi møder overhovedet ikke det brede samfund - hverken det israelske eller det palæstinensiske.

I sæson 2 bliver det påfaldende, at mens den palæstinensiske side er gennemsyret af muslimsk fromhedsudøvelse og islamistiske slagord, så er den israelske side fuldstændig blottet for religiøsitet. Man ser ingen kippa, og der er ikke én eneste antydning af, at sabbatten overholdes, eller at noget ikke er kosher. Der er ikke én jøde, der henviser til, at Gud har givet dem landet. Ganske vist er mange jøder sekulære, men det fuldstændige fravær af religion er alligevel påfaldende.

Lidt inde i sæson 2 havde jeg bestemt af droppe den femte stjerne, fordi det begyndte at virke for trivielt. Men så kom lidt længere ind i de personlige reaktioner, og det blev vedkommende på en lidt anderledes måde.

Som en, der er engageret i Israelsmissionen og flere gange har besøgt Immanuelkirken i Tel Aviv, var det meget overraskende og mærkværdigt pludselig at se det smukke kirkerum med de karakteristiske moderne glasmosaikker brugt som kulisse for et par møder mellem Hamas og Islamisk Stat.

Politisk pres for boykot
"Fauda" er oprindelig israelsk, men den kaldes en original Netflix-produktion. Netflix kom under stærkt pres fra Boycott, Divestment, Sanctions (BDS), som er pro-palæstinensisk og kraftig anti-israelsk (på dansk ofte omtalt som Boykot Israel-bevægelsen. BDS står bag mange af de tilfælde, hvor jødiske kunstnere og sportsfolk er blevet udelukket, alene fordi de kom fra Israel. Men i dette tilfælde kom de ikke igennem med deres krav. Netflix hævder, at serien er vel afbalanceret, og i øvrigt fik BDS modstand fra blandet andet 50 nøglepersoner i Hollywood, som opfordrede Netflix til at fortsætte serien. Tredje sæson er på vej.

Set på Netflix.

---