• DOWNTON ABBEY: EN NY ÆRA nu på Netflix udover dvd og blu-ray

  • DRENGEN I DEN STRIBEDE PYJAMAS nu på Netflix udover dvd

  • GIFTED nu på Netflix udover Disney+ og blu-ray

  • THABO OG MYSTERIET OM NÆSEHORNET nu på dvd og filmstriben.dk

  • THE PERFECT COUPLE Netflix-serie

  • TEMA KRISTNE FILM fx. UNSUNG HERO

Tema

21.07.2022

Fantastiske nationalparker (serie)

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Man kan glæde sig over Guds forunderlige skaberfantasi, når man ser den mangfoldighed af dyreliv, der findes verden over. Barak Obama fortæller om det spændende liv i fire nationalparker.

EN VERDEN AF MIRAKLER 

Verden over er der utallige nationalparker. Denne serie i fem episoder giver os et indtryk af deres betydning. Især er der lagt vægt på, hvordan alle de mange forskellige arter trives, når de får mulighed for at finde en naturlig balance. Og den balance findes bedst, når naturen får fred. Nationalparker – eller naturreservater - handler om at beskytte naturen ved at lade den passe sig selv.

Første episode er en verdensomspændende rundtur, der giver et godt indtryk at nationalparkernes mangfoldighed og udbredelse. Vi får baggrunden for, hvorfor de i første omgang blev etablerede, og hvad deres betydning er i dag. De næste fire episoder tager os med til fire store nationalparker i Chile, Kenya, Californien og Indonesien. Udover at fortælle generelt om disse parker, kommer vi tættere på nogle få typiske dyr for området.

Barak Obama som fortæller
Tidligere præsident Barak Obama er fortæller. Det gør han godt. Han indleder hver episode med at træde frem på skærmen og fortælle, hvilket personligt forhold han har til stedet. Derefter optræder han som fortæller, og til slut ser vi ham igen, hvor han kommer med en kort appel til os alle om at passe bedre på naturen.

I forhold til klimakampen kan man undre sig over valget af Obama som fortæller, for heller ikke i hans regeringstid var USA ligefrem førende, når det gælder omstilling til vedvarende energi, omlægning af fødevareproduktion og omlægning af livsstil. Men ”Fantastiske nationalparker” har ikke først og fremmest fokus på klimaet. Den handler om at give verdens milliarder af forskellige arter de bedste betingelser for at trives. Klimaet omtales, når det har indflydelse på dyre- og planteliv på en måde, så det kræver endnu bedre beskyttelse.

Det handler meget om oplevelser
Første episode har overskriften ”En verden af mirakler”, og det er egentlig tonen i hele serien. Vi får det ene overvældende indtryk efter det andet. Som kristen glæder man sig over Guds forunderlige skaberfantasi. Og der er heldigvis ikke darwinistiske prædikener til at forstyrre dette. Serien er dejlig fri for de mange påmindelser om evolutionære tilpasninger, som ellers ofte præger naturudsendelser.

Billedsiden er lige så overvældende, som moderne kamerateknik og dedikerede naturfotografer kan gøre det. Der er lagt vægt på at formidle oplevelser. Nuttede dyreunger fylder rigtig meget, men i modsætning til mange af tidens naturfilm, svælges der heldigvis ikke i dyrenes parringslege.

Der er diskret underlægningsmusik, men ellers præges lydsiden af Obamas behagelige stemme. Han kommer undervejs med interessante fakta, men ellers er det mest en fortællende hjælp til at forstå det, vi ser. Og han er ikke bange for at holde pauser, når billederne taler for sig selv. Der er gode indslag af spænding og humor. Der lægges ikke skjul på, at dyrenes liv også handler om at dræbe hinanden for at få føde, men den blodige side af jagten er ikke fremtrædende. Og vi får at vide, hvordan den indbyrdes magtkamp mellem arterne er med til at skabe gode livsbetingelser for alle.

Kan ses på Netflix.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1026
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer