Fader Brown (serie)

Af: Jørgen Hedager Nielsen
Fader Brown er en hyggelig og spændende detektivserie med et positivt billede af kristendommen. Præsten blander sig ustandseligt i politiets opklaringsarbejde.

EN SPÆNDENDE, HYGGELIG OG OPBYGGELIG KRIMISERIE

Det er sjældent, man på tv møder noget, der er så respektfuldt og positivt over for indholdet i den kristne tro, som tv-serien med Fader Brown. Serien er underholdende og ofte opbyggelig. Den er baseret på G. K. Chestertons 53 noveller om en katolsk præst, der blander sig i politiets opklaringsarbejde, når der sker noget kriminelt i hans sogn.

Fader Brown og Sherlock Holmes
G. K. Chesterton (1874-1936) var en produktiv og populær journalist og forfatter. Han var en troende anglikansk lægmandsteolog, hvis skriverier ofte havde præg af trosforsvar. Han betegnede sig selv som ortodoks i sin tro, og konverterede på et tidspunkt til katolicismen. Det er blevet sagt, at Fader Brown er skrevet som et modstykke til Sherlock Holmes af Conan Doyle. Chesterton og Doyle var samtidige, men deres opfattelse af kristendommen var meget forskellige. Doyle var frimurer og spiritist, og hans fiktive detektiv opklarede forbrydelserne med ren logik og moderne videnskabelige metoder.

Chestertons præstedetektiv Fader Brown har en skarp iagttagelsesevne, men han opklarer først og fremmest forbrydelserne ved hjælp af sin intuition og et indgående kendskab til den menneskelige natur. Han er af natur glad og positiv, og han viger ikke tilbage for at lave lidt sjov og venskabeligt drilleri. Hvis han mærker ægte anger hos den kriminelle, kan han godt finde på at lade ham eller hende slippe væk. Men ikke hvis vedkommende er skyld i overlagt mord. "Jeg støtter ikke mord," som han siger et sted.

Væk med fordommene
Hver episode har et tema, som ofte har noget at gøre med menneskers fordomme. Fader Brown tænker anderledes end de fleste, for han lader sig ikke styre af forudfattede meninger, som der ellers er mange af i sognet. Handlingen og persontegningerne følger seriens litterære forlæg og foregår i mellemkrigstiden i et mindre engelsk sogn, hvor der både er en anglikansk og en katolsk menighed. En sjælden gang inddrages den anglikanske præst i handlingen, men i langt de fleste afsnit spiller kirkeretninger ingen rolle.

Omkring Fader Brown er der fem-ti faste personer, som er med i alle episoderne. Der er naturligvis den nævenyttige og ikke alt for intelligente politikommissær, som konstant frabeder sig præstens indblanding, men alligevel aldrig opklarer en forbrydelse uden hints fra Fader Brown. Så er der en yngre lokal adelsdame og hendes chauffør. Og der er den enlige dame, som passer sognets regnskaber. Hun stikker sin næse i alting og forstår ikke ret meget. En hushjælp, som er flygtning fra Polen, giver mulighed for at komme med kommentarer til det at være fremmed. Serien bæres i høj grad af de velspillede gennemgående karakterer.

Central forkyndelse
Den kristne dimension kommer stærkest frem i Fader Browns sjælesorg. Synden bliver taget alvorligt, og fortabelsens mulighed står helt klart. Men frelsen og Guds nåde og barmhjertig understreges også. Der er ikke antydning af, at vi frelses gennem et godt og fromt liv. Selv den groveste synder kan blive frelst, hvis han vil vedgå sin synd og tage imod Guds tilgivelse. Det er ikke i alle afsnit, vi kommer helt ind til centrum i troen, men grundtonen er der hele tiden.

Med jævne mellemrum er der mulighed for at se serien med Fader Brown på tv. Den blev først indspillet i 1970'erne, men den serie, man viser nu, er BBC's genindspilning fra dette årti. Der er 70 episoder, men de sendes sjældent i ét stræk, og indimellem hulter til bulter, så det kan være svært at følge med i, om man har set dem før. Men det gør ikke så meget, for de kan sagtens tåle gensyn.

 

 

---