Exodus: Gods and Kings

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Storslået film om bibelske begivenheder. Man skal dog ikke gå ind at se den for at få genopfrisket den bibelske beretning om Moses, for den er fejlfortolket.

EN MEGET U-BIBELSK FORTOLKNING

Fra slaver til frit folk
Handlingen er den velkendte: Vi er tilbage i Egyptens storhedstid. De hebræiske slaver slides og piskes til døde under faraonernes forsøg på at bygge gigantiske gravminder og andre fornødenheder.

Ved hoffet vokser to prinser op. Den ene er faraos biologiske søn, Ramses (Joel Edgerton), den anden er hans nære slægtning, Moses (Christian Bale). I praksis lever de sammen som brødre, når broderskab fungerer allerbedst. Da Moses kommer til at slå to egyptiske soldater ihjel, landsforvises han og sendes ud i ørkenen. Her bliver han en del af en beduinstamme og gifter sig med Zippora (Maria Valverde). På en tur efter vildfarne geder åbenbarer Gud sig for ham i en brændende tornebusk, og han kaldes til at tage tilbage til Egypten og befri hebræerne.

Efterhånden finder han med hjælp af hebræernes ledende ældste, Nun (Ben Kingsley) ud af, at han faktisk også selv er hebræer. Han konfronterer sin "bror", der nu er farao, med kravet om at frigive slaverne, men Ramses vil absolut ikke frigive sine dyrebare slaver. Moses starter en guerillakrig mod Ramses, indtil Gud fortæller ham, at det skal gøres på en helt anden måde. Derefter nedkalder Gud ti plager over egypterne. Efter den sidste, der dræber faraos søn, lader Ramses dem forlade landet. Han fortryder dog hurtigt og sætter efter med alle sine stridsvogne. Moses og folket er nu fanget mellem havet og Egyptens hær. Gud udtørrer havet, så folket kan komme over. Da egypterne følger efter, lader Gud vandet vende voldsomt tilbage, så hele hæren drukner. Moses og folket er nu frie til at begynde vandringen mod det land, Gud har lovet dem.

Exodus er navnet på den bog i Bibelen, der beskriver alt dette. Vi kender den som Anden Mosebog. "Exodus" betyder simpelthen "udgang" – altså udgang af Egypten og slaveriet.

En underlig Gud
Så langt, så godt. Historien er fortalt med mange rigtig storslåede scener med masser af mennesker og bygninger, voldsomme naturfænomener og en beskrivelse af de ti plager, der gør stort indtryk. Der er ikke sparet på computeranimationen! Romantik møder vi også i forholdet mellem Moses og Zippora, hvor bl.a. deres indgåelse af ægteskab beskrives rigtig smukt. Vi kommer ikke særlig langt ind under huden på personerne, der er portrætteret lidt groft. Det er tydeligvis handlingen, der er fokus på. Og den mangler ikke. Selv om filmen er rigtig lang, opleves det ikke som en kedelig ørkenvandring. Som et PS kan nævnes, at vores danske Dar Salim er med som egyptisk kaptajn!

Filmens store problem er for mig at se, at dens skabere har taget en bibelsk beretning og arbejdet med denne uden at have den ringeste forståelse for det materiale, de arbejder med. Det er en efterkristen postmoderne forståelse, der præger hele filmen. Det mest tydelige eksempel er vel forholdet mellem Moses og Gud. Bibelen fremstiller dette forhold som et meget intimt forhold. Allerede ved kaldelsen havde Gud og Moses en længere samtale, og Gud gav Moses mange tegn på sin tilstedeværelse, fx at hans hyrdestav kunne forvandle sig til en slange. Hele dette intime forhold har filmens skabere slet ikke grebet. Gud viser sig kun sporadisk for Moses i skikkelse af en meget skummelt udseende dreng, der taler ret gådefuldt. Her er kæden helt hoppet af. Mange andre steder viser den u-bibelske forståelse sig.

Blot to eksempler:
- Egypterne tilbeder ganske vist deres guder, men deres præsters svar på de ti plager er ikke at gribe til egen magi (som i Bibelens beretning og som al historisk forskning også vil støtte) – i stedet opstiller de en naturvidenskabelig (bort)forklaringsmodel, som man ville gøre i vore dages vestlige verden!
- Moses kaldes som befrier. I filmen prøver han at befri på den eneste måde, klassiske filmmagere kender til: træne soldater, foretage taktiske overvejelser. Gå i krig. I Bibelen er det helt tydeligt, at Moses fra dag ét er klar over, at denne kamp er åndelig og absolut ikke skal føres ved at træne slaverne i brug af sværd og bue og pil, sådan som filmens Moses gør.

Jævn god storfilm, elendig bibelfortælling
Man er forholdsvis godt underholdt, og er man til imponerende scener, er der en del at hente. Men man skal ikke gå ind at se den for at få genopfrisket den bibelske beretning, for den får man ikke genopfrisket, men fejlfortolket.

---