Ex Machina

Af: Jonas Unmack Larsen
Robotter er ikke længere nær fremtid. Slet ikke i denne film, som på flot vis giver ny næring til, hvordan robotter i fremtiden kan få stor betydning for vores liv.

ROBOT OG MENNESKE - HVEM NARRER HVEM?
Den unge computerprogrammør Caleb (Domhall Gleeson) vinder en billet til at besøge chefens hemmelige palæ. Der venter ham et unikt indblik i teknologiens muligheder - samtidigt med, at ikke alt er, som det først ser ud. Caleb bliver introduceret til en helt ny type robot, som ligner et menneske og på forførende vis umiddelbart kan alt, hvad vi mennesker kan. Men om robotten Ava (Alicia Vikander) reelt kan sidestilles med et menneske, skal Caleb bruge en uge på at finde ud af via en daglig samtale. "Ex Machina" er en god film, da den i thrillerens kendetegn ikke udpensler alt, men netop lader det være op til os at tænke med og afvente slutningen og, hvem der er god og ond.

En realistisk verden
Filmen er science fiction, men det er uvist, om den foregår i fremtiden. Filmen fremstiller en situation, som er anderledes end mulighederne, vi kender, men filmens verden er realistisk og kobler sig på den nuværende udvikling med Big data og de spor, du lægger, når du er online. Data, som Google og andre instanser bruger til at skabe indhold, der passer til dig – og som måske kender dig bedre, end du selv gør. Så måske er filmens handling realistisk og allerede i gang?!

Titlen "Ex Machina" er flertydig. For det første henviser titlen til filmens fokus på, at det, som tidligere bare var en maskine, måske er blevet mere end det. Videre henviser titlen til det latinske begreb deux ex machina, som kan oversættes til gud fra en maskine, hvilket refererer til teknikken, at man i et skuespil eller i en film pludseligt introducerer en karakter, som ændrer situationen drastisk. I gamle dage ved at sænke en karakter ned fra loftet via en kabelmaskine (deraf maskinen). I dag har begrebet fået en negativ betydning ved, at man uden videre sammenhæng bare lader en karakter droppe ind i handlingen som et forsøg på at redde handlingen. Titlen og handlingen i filmen spiller på betydningen om, hvorvidt det er negativt, at robotter udvikler sig, som de gør, og om robotter er gud fra en maskine.

Gode etiske spørgsmål
Vi bliver i bedste science fiction stil stillet mange gode etiske spørgsmål: Hvilke muligheder og udfordringer er der ved, at robotter bliver mere og mere lig med mennesker? Kan vi undvære kontakt med mennesker, så vores relation til dem bliver mere problemfrit? Kommer robotter til at overgå os mennesker og få en gudelignende status?

Filmen får os til at stå tilbage med flere spørgsmål end svar og har som primært mål at skabe eftertanke og kreere spænding om robotters udvikling og etik. Med de mange spørgsmål kan det være svært at se, hvilket livssyn filmen er fortaler for, men den har i spørgsmålene træk fra eksistentialismen ved, at der bliver stillet tvivl ved eksistensen, og hvad der er muligt/umuligt, godt/dårligt og sandt/forkert. Gud er ikke længere en fast og forhøjet størrelse, men kan (måske?) findes i robotten - der ligesom Gud kan overgå mennesket. Vi søger med filmen efter et værdisæt for, hvad der er op og ned i henhold til robotter. Her har filmen Her/Hende mange af de samme tematikker og spørgsmål og er værd at se før eller efter "Ex Machina".

Tid til at tænke
"Ex Machina" er værd at se. Uden at afsløre for meget tæller det ned, at man bevæger sig meget i samme locations. Det styrker fokus på karakternes indbyrdes forhold, og vi får – i modsætning til mere actionprægede film såsom "I, Robot" - tid til at tænke og indleve os i samtalerne og udviklingen samt spændingen om, hvad udfaldet bliver. Men hvor kunne det være fedt at se robotten Ava i fuld aktion – og udfaldet heraf.

Der forekommer nøgne "robotter" et par gange og enkelte mere eller mindre lødige sexscener, men ellers er filmen sober. Filmen lægger løbende en mere dyster og mørk stemning omkring karaktererne og udfaldet, hvilket er med til at grænsen er sat til 15 år.

---