Everything everywhere all at once

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Ved et besøg på skattekontoret, hvirvles hovedpersonerne ud i parallelle universer. Hver gang, de tager et valg, kommer der to universer ud af det. Det kommer der en mærkelig, flimrende handling ud af.

HØJ MÆRKELIGHEDSFAKTOR 

Anledningen til denne anmeldelse er, at filmen er nomineret i den kommende Oscar-uddeling (i kategorierne bedste film, bedste instruktion, bedste kvindelige hovedrolle, bedste kvindelige birolle, bedste mandlige birolle, bedste originale manuskript m.fl.). En af mulighederne, når man anmelder en film, som ikke er helt ny, er at orientere sig i de anmeldelser, der blev skrevet ved premieren. Denne film er blevet anmeldt ret forskelligt. Set fra vores fjernsynsstol er der forbavsende mange begejstrede anmeldelser. Men de begejstrede har ikke set det samme i filmen. Den er virkelig heller ikke let at få hold på.

Kampsport og Ratatouille
The Daniels, som instruktørerne gerne vil kaldes, har insisteret på at lave en film, der er absurd, flimrende, plat og efter deres egen (og mange andres) mening humoristisk både på et højt og et lavt niveau. Filmen begynder med, at et kinesisk møntvaskeris daglige leder Evelyn Wang (Michelle Yeoh) kæmper med skatteregnskabet. Næste scene er på skattevæsnets kontor, hvor den skrappe medarbejder Deirdre Beaubeirdre (Jamie Lee Curtis) giver ejerne af møntvaskeriet en meget kort frist til at få orden på regnskaberne. Evelyn er filmens hovedperson. Hun er en desillusioneret midaldrende kinesisk indvandrer i USA. Hendes underlige far er på besøg fra Kina. Hendes mand Waymond (Ke Huy Quan) går og fifler med nogle skilsmissepapirer, og hendes datter Joy (Stephanie Hsu) er midt i et lidt forsinket, men intenst teenageoprør.

På skattevæsnets kontor tager handlingen en dramatisk vending, idet flere af hovedpersonerne pludselig hvirvles ud i en labyrint af parallelle universer. Tanken med de såkaldte multiverser er, at for hver gang, vi foretager et valg, så kommer der to universer ud af det, nemlig det, som vi fortsat oplever, og så ét, hvor den virkelighed, som vi valgte fra, fortsætter. I multiversene er der derfor mange variationer af Evelyn, som repræsenterer alle de muligheder, hun har valgt fra. Hun er både en kendt sanger, en berømt kok, en mester i kampsport og så videre. Hvis alle disse versioner af hende kan smelte sammen, vil hun være i stand til at bekæmpe en overhængende fare, som truer universet - eller rettere alle universer. Og hun er den eneste, der kan bekæmpe den frygtindgydende fjende, som har samlet alt i en stor bagel, der truer med at opsluge alt. Overskriften over truslen er: "Intet betyder noget, så hvad er meningen med at leve?" De to manuskriptforfattere og instruktører har lånt med arme og ben fra superheltefilm, østlige kampsportsfilm, Gøg og Gokke, Ratatouille og mange flere.

For mærkelig
Overskriften over denne anmeldelse kan vi takke Google for. En amerikansk anmelder kom ind på filmens "sheer strangeness factor". Det blev i Googles oversættelse til filmens mærkelighedsfaktor. Og så skrev amerikaneren, at filmen nok ville blive for mærkelig for mange. Det kan vi skrive under på for vores eget vedkommende. Filmen er voldsomt flimrende. Så meget, at nogle sikkert vil ende med at være decideret fortumlede.

Hvis man skræller alt det mærkelige af, er der tilbage en lille sørgmodig fortælling om en familie, der ikke har givet nok plads til kærligheden og omsorgen. Når det gælder diversitetsfaktoren, scorer filmen ret højt. Der er alle hudfarver, og der er flere forskellige seksuelle præferencer.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---