Everest

Af: Carsten Riis Jensen
Filmatisering af den katastrofale bjergvandring op ad Everest i 1996. En flot men ikke særligt fængende film, der lige så godt kunne have været en TV-dokumentar.

FORDI DET ER MULIGT
Når vi er på ferie, skal der helst være bjerge. Der er noget smukt og spændende ved bjerge.

Det kan selvfølgelig også blive for stor en mundfuld med bjerge og klatring, og det er filmen "Everest", som bygger på virkelige begivenheder fra 1996, et eksempel på. Det går nemlig grueligt galt, og som tilskuer greb jeg mig selv i flere gange at tænke: "Så lad dog vær'!" Hvorfor udsætte sig for den ekstreme fare at klatre så højt op, at kroppen faktisk begynder at dø?

"Everest" er en flot film, og det er umuligt at se, hvilke scener der er optaget ude i naturen og hvilke, der er skabt med computere. Til gengæld er det ikke en film med en handling, der fastholder tilskueren. Vi ved godt, hvordan historien ender, og vi ved, at efter en times tid begynder problemerne at komme.

Filmens første time er flot og interessant i sig selv og kunne sagtens have udgjort en selvstændig film, der ville tilfredsstille de fleste. Vi følger grupperne af ivrige bjergbestigere, som forbereder sig og langsomt begynder opstigningen. Vi ser, hvor hårdt det er, og hvor meget, det slider på kroppen. Og vi forstår, gennem de indbyrdes samtaler, at bevæggrundene for at tage turen op ad Everest er så forskellige som "jeg går derop, fordi det er muligt" til "min hverdag er et sort hul, og det her er vejen frem for mig".

Det er en imponerende mængde store skuespillere, der har rollerne i filmen. De spiller godt alle sammen, men jeg undrer mig over, hvorfor filmen har tiltrukket så mange store, kendte skuespillere, når man tænker over, hvor relativt små deres roller er.

Jeg kunne godt have "nøjedes" med "Everest" som en dokumentarfilm. Faktisk, tror jeg, filmen ville være blevet bedre med en fortællerstemme hen over. Som forsøg på en storfilm, eller katastrofefilm, synes jeg faktisk ikke den fungerer.

Historien om kommercialiseringen af vandreture til Everest og historien om katastrofeåret 1996 er i sig selv spændende og en vigtig historie at fortælle, men trods det store opbud af kendte skuespillere synes jeg ikke, den fungerer. Og så synes jeg som sagt, at den første time af filmen er nok i sig selv. Den sidste time er det bare ned ad bakke - "så lad dog vær’!"

---