Eventyret om Askepot

Af: Anethe Vidjelund Birkeli
Af: 05
Disneys filmatisering af Askepot er både traditionel og moderniseret. For eksempel har Askepot kritiske spørgsmål, og det er hende, der frier til prinsen.

GODHED SOM SUPERKRAFT
"I vores benhårde verden, hvor økonomi er altafgørende, ser det ud til, at hvis du stopper op et øjeblik for at vise empati og godhed mod nogen, så vil folk valse hen over dig til gengæld. Det faktum, at Askepots godhed og venlighed vinder til sidst, at godhed virkelig er en superkraft, er et vindunderligt budskab ind i vores tid." Sådan siger Cate Blanchett til Reuters. Hun spiller den onde stedmor i Disneys nye filmatisering af Askepot.

Godhed er altså et vigtigt tema i filmen. Godhed som strategi i mødet med modgang, godhed som en overleveret arv fra forældre og en måde at ære dem på, og godhed som den egenskab, en prins vil falde for, men selvsagt i kombination med skønhed og et kvikt hoved.

For god?
Interessant nok, er der ikke nogen filmkritikere, der oplever Blanchetts kyniske og kolde stedmor-karakter som for ensidig slem eller ond, men flere har peget på, at Askepot (Lily James) er alt for flink og sødladen. Tim Robey fra The Telegraph mener for eksempel, at Askepot ud over alle grænser drypper af menneskelig godhed, næsten uden gnist eller oprørstrang. Han savner mere af de livlige og frejdige personligheder, vi ser hos prinsesserne i Frost.

En eventyrfilm må vurderes ud fra genretrækkene i netop et eventyr. Et kendetegn for genren er klare modsætninger. Vi møder typer, som er enten gode eller onde, fuldstændig dumme eller overmåde kloge. Eventyret er ikke stedet for de mange nuancer. I eventyrland er du enten fuldkommen lykkelig eller i den dybeste nød og ulykke.

Forfriskende traditionel
Derfor er det også - inden for genrens rammer - at Askepot er flink og hjælpsom, ser det positive i alt, undgår konfrontationer i længden og aldrig taler ondt om sin familie. Alligevel rejser hun nogle anklagende spørgsmål, når hun oplever, at bægeret er fuldt. Hun argumenterer frimodigt mod prinsens (hjorte)jagt og tager dermed et politisk ladet og værdibaseret standpunkt. Hun kan heller ikke dy sig for at overrumple stedfamilien med en tirade på fransk. På den måde får hun vist dem - om end til ingen nytte - at hun har god uddannelse og slet ikke er en opkomling, som de helst vil tro. Som publikum ser vi, at "godhed og venlighed" ikke er modsætninger til det at have egne meninger og stille kritiske spørgsmål.

Netsiden Rotten Tomatoes kalder filmen "forfriskende traditionel i en revisionistisk tid". Den ligger tæt op ad den mest kendte filmatisering af Askepot, Disneys tegnefilm fra 1950. Men "Eventyret om Askepot" har altså fået mere initiativ og egne meninger siden dengang. Det er endda hende, der frier, da prinsen endelig har fundet hende, og hun skal prøve glasskolen.

Moderne prins
Prinsen er i det hele taget ikke så snakkesalig. Han mumler og stammer i alle kritiske situationer og viser måske den moderne eventyrprins? Mindre direkte, mere ydmyg og åben for indspil. Han stopper med blodig hjortejagt og sætter i stedet alt ind på at jagte sin hjertes udkårne.

Richard Madden fra "Game og Thrones" spiller prinsen. Han siger til The Telegraph: "Han har lige så meget brug for hende, som hun for ham, men det forstår de ikke, før de mødes." Madden mener, at dette aspekt moderniserer historien.

Gensidig afhængighed mellem ham og hende kan måske virke moderne, men det er langt fra en ny opdagelse. Da det første menneske i verden gik i haven og følte sig ensom mellem alle dyrene, så var det fordi han ikke fandt nogen "hjælper der svarede til ham". Adam fik sin Eva, men de levede ikke lykkeligt til sine dages ende. Ingen af os vil nogen sinde gøre det her i livet.

Mennesker har til alle tider elsket eventyr og fantastiske fortællinger, hvor godheden sejrer og heltene lever lykkeligt til deres dages ende. Sådanne fortællinger giver ofte fingerpeg om Bibelens virkelighedsbeskrivelse. Bare godhedens "superkraft" i form af tilgivelse kan berige menneskene fra syndefaldets konsekvenser og lade dem leve lykkeligt i al evighed.

© damaris.no

---