Englen

Af: Anders Kronborg
Filmen beskriver den verden, som børn af misbrugere og voldsmænd lever i hver eneste dag. Det er skræmmende socialrealisme.

"Englen" var for mig en filmoplevelse ud over det sædvanlige. Historien er realistisk, skræmmende og hjerteskærende. "Englen" var indstillet til oscarnominering for bedste udenlandske film, og man spørger sig selv, om "Englen" ikke burde have vundet en nominering og måske også en pris, også selvom det var gået ud over den danskproducerede Hævnen. Maria Bonnevie leverer en meget overbevisende præstation i hovedrollen som Lea.

Den lille pige Lea vokser op tæt på naturen i et lille norsk hus. I de ellers så livsbekræftende omgivelser lurer døden. Lea bor sammen med sin mor og sin kræftsyge far. Med farens død bliver der sat en brat stopper for det glade og fredfyldte familieliv. I sorgen finder moren en ny "ven", Ole, en lettere alkoholiseret og voldelig tidligere kæreste.

Lea vokser op i et ustabilt hjem, hvor tilfældigheder og Oles temperament sætte dagsordnen. Heldigvis finder Lea en sød kæreste, Henrik, som hun får en lille datter sammen med. Henrik introducerer Lea for heroin, og denne introduktion fører ud i et misbrug med dets umenneskelige konsekvenser. Lea bliver midt i misbruget klar over, at hun er uegnet som mor, og derfor får hun anbragt datteren, mens hun selv kommer på afvænning.

"Mor svigter aldrig nogen, heller ikke Ole", er et af citaterne fra filmen. En løgn der bliver alt for tydelig gennem filmens beskrivelse af de mange omsorgssvigt, der kommer til at præge Leas liv.

Et af de allerstærkeste filmtekniske virkemidler i filmen er en "offscreenfortæller": en stemme som taler og fortæller i forskellige situationer. Dette virkemiddel er stærkt, fordi det giver filmen autentisitet. Dette er mere end bare fiktion. Det er en virkelighedsskildring, som beskriver følelser og stemning på højeste niveau.

"Englen" er skræmmende socialrealisme. "Englen" beskriver den parallelle verden, som børn af misbrugere og voldsmænd lever i til hverdag. Realismen bliver pludselig alt for tydelig. Det er hver dag!

Som familiefar sidder jeg tilbage med en klump i både mave og hals. Jeg har meget sjældent været så mærket af en filmoplevelse, som jeg var, efter jeg havde set "Englen".

Filmen er ikke for hverken børn, teenagere eller mennesker med sarte sjæle! Derfor synes jeg også, at aldersgrænsen på 15 år kunne være væsentlig højere.

---