En dag uden krig

Af: Jacob Engholm Bøytler Rahbek
Af: 04
Soldater fra tre forskellige lande får under første verdenskrig lov til at fejre jul sammen. Det bliver en helt særlig oplevelse.

Året er 1914. Scenen er sat på slagmarken i Frankrig, hvor franske, tyske og skotske soldater ligger i skyttegravene og kæmper mod hinanden. Vi ser frygten i soldaternes øjne og hører håbet om en hurtig afslutning på krigen, så de kan komme hjem til jul. Men efterhånden, som dagene går, begynder håbet om en hurtig tilbagevending til hverdagen derhjemme at smuldre. Derfor påbegyndes juleforberedelserne, for selvom man er i krig, skal julen markeres. Tyskerne får fordelt en sending juletræer rundt i skyttegravene, og vi ser soldater fra de tre krigsførende lande skrive julekort hjem. Vi følger soldater fra de tre lande, og på den måde fremhæver filmen ikke én nation som heltene men fokuserer derimod på det at være soldat. I den forstand er filmen antikrigerisk, og man fatter hurtigt sympati for soldaterne og deres ønske om at vende hjem.

Da juleaften oprinder, ser vi den tyske tenor og løjtnant (Benno Fürmann) synge for kronprinsen. Da den personlige koncert for kronprinsen er afsluttet, insisterer løjtnanten på at komme tilbage til sine kammerater på slagmarken og synge for dem.

Tilbage i skyttegravene vover ingen at skyde efter hinanden denne aften, og roen sænker sig over soldaterne. Den bliver dog brudt, da en af de skotske soldater griber en sækkepibe og begynder at spille. Det bliver startskuddet til en helt særlig og uforglemmelig juleaften for alle soldaterne. Sammen med tonerne fra sækkepiben spredes julestemningen rundt på hele slagmarken. Tyskerne sætter deres juletræer op på kanten af skyttegravene, og da den tyske løjtnant ankommer til tyskernes lejr fra besøget hos kronprinsen, skabes julestemningen for alvor. Da han har sunget for tyskerne, går han ud midt på pladsen, som alle soldaterne ligger rundt omkring, mens han synger julesange for dem alle. Herefter mødes de tre landes øverstkommanderende og aftaler en våbenhvile denne juleaften. Langsomt og nølende kravler soldaterne op af hullerne, og langsomt bevæger de sig mod slagmarkens midte, hvor de mødes, ønsker hinanden god jul og deler chokolade og andet med hinanden. En præst holder en gudstjeneste for forsamlingen af franske, tyske og skotske soldater, der sidder skulder ved skulder og nyder julen og stilheden.

Men stilheden kan ikke vare ved, og da krigen dagen efter skal genoptages, er det pludselig ikke så let for soldaterne at skyde på hinanden.

Filmen skildrer ganske godt soldaternes tanker og følelser og viser, at de alle dybest set er mennesker, der ikke ønsker at gøre hinanden ondt. Filmen foregår stort set kun på denne ene slagmark, og vi får derfor ikke noget storpolitisk indblik eller begrundelse for krigen, og det er ærgerligt. Blot møder vi disse soldater, som man selvfølgelig fatter sympati for. Julen står som den samlende faktor og som symbol på det, alle soldaterne dybest set ønsker, nemlig fred.

Filmen har modtaget flere filmpriser og er bygget over autentiske begivenheder. Se artiklen: Våbenhvile i skyttegravene og En dag uden krig - fredens evangelium.

---