Emily

Af: Ketty Dahl
En meget fri fortolkning af forfatteren Emily Brontë liv. En poetisk og tankevækkende film om længsler, drømme, svigt og kærlighed og ønsket at blive elsket og anerkendt.

EMILY OG DE STORMFULDE HØJDER 

Filmen "Emily" er en billedskøn film om forfatteren Emily Brontë, den ene af de tre engelske Brontë-søstre, der i 1800-tallet udgav deres berømte, romantiske romaner. Emily skrev Stormfulde højder (filmatiseret bl.a. 2011), som på mange måder skilte sig ud fra de romaner, de øvrige to søstre udgav, blandt andet ved at være en roman med en ulykkelig udgang. En rå roman, der var dyster og fyldt med had og hævn og udødelig kærlighed.

Filmen tager udgangspunkt i de tre søstres ret stillestående liv hjemme hos deres far, der var præst. Deres tilbagetrukne liv i farens præstegård gav anledning til at lade fantasien få frit løb og til at sætte sig og skrive romaner om altfortærende kærlighed. En dag kommer den nye unge kapellan William Weightman til sognet. Anne og Charlotte er meget optagede af ham, men Emily (stærkt udtryksfuldt spillet af Emma Mackey), er reserveret og genert. Hun er dog klartseende af natur og mener at se noget i ham, de andre ikke kan, og hun stoler ikke på ham. På baggrund af mødet med Mr. Weightman og oplevelserne med bristede forventninger, brudte hjerter, løgn og intriger, opstår senere ideen til romanen Stormfulde højder. Og det er dette flashback, der bygger filmen op.

Masken
Emily bliver betragtet som lidt af en særling. En aften deltager hun med sine søskende i en halvokkult seance, som de i starten bare betragter som leg, men som udvikler sig til måske at være mere en decideret besættelse, hvor Emilys afdøde mor indtager rummet og får sagt nogle sandheder gennem Emily. Den maske, Emily bærer under seancen, er på mange måder symbolsk, for der bæres mange masker i denne film, og de må falde, før kunsten kan komme frem og ud. Den ensomme Emily, der higer efter sin fars anerkendelse og kærlighed, sendes ud som lærerinde på en pigeskole, men efter et sammenbrud her, må hun vende hjem til præstegården og farens skuffelse over hende. Filmen går også ind i teologiske temaer, om hvorvidt man kan være et selvstændigt tænkende menneske, hvis man samtidig har blind tillid til Gud. Emily går, tilskyndet af broren Branwell, ind i en trodsighed over for det, hun hører og ser fra sin far og kapellan Weightman, og spørgsmålet er, om det i virkeligheden mere er dem, hun trodser, end det er troen på Gud. For gudsforholdet bliver aldrig rigtig behandlet dybtgående. Det kirkelige er bare en ramme, de agerer i, og som de til en vis grad føler sig indespærret i. Det bliver efterhånden klart, at det er forholdet til det, som mændene repræsenterer, som i højere grad er kilden til hendes trods, oprør og følelse af indespærrethed.

Oprør, lidenskab og svigt
Hendes elskede bror Branwell er ustabil og alkoholiseret, men i ham finder hun oprørstrangen mod det stillestående og dogmatiske, som hun også kan mærke i sig selv. Kapellanen Weightman er dybt bekymret over brorens påvirkning af hende, men snart tiltrækkes Emily og William Weightman af hinanden og kaster sig ud i et altopslugende lidenskabeligt forhold, som krydser klinger med tidens og Bibelens orden. De opsluges af begær, sanselighed og det forbudte, og det får konsekvenser, for Weightman kan ikke blive ved med at leve et dobbeltliv, og han magter heller ikke at gøre det rigtige i situationen og tage kærligheden og ansvaret på sig. Så en dag rammer svigtet også Emily. Et fatalt svigt. Og mens regn og torden akkompagnerer stemninger og følelsesliv gennem hele filmen, skriver hun Stormfulde højder, og sættes i en eller anden grad først fri i mødet med farens anerkendelse.

Kærlighed og svigt gennem to timers regn og torden
Filmen er en meget fri fortolkning af Emily Brontës baggrund for at skrive Stormfulde højder,-  for så vidt vides er kapellan William Weightman ren fiktion, og dermed bliver det en stereotyp, at Emily først kan blive en rigtig forfatter, da hun oplever ulykkelig kærlighed. Ligeledes ser man i filmen, at hendes roman udkommer i hendes eget navn, hvilket heller ikke var tilfældet, da hun skrev under et mandligt pseudonym for at få bogen ud. Faktisk ved man slet ikke ret meget om hendes følelsesliv, og om hun stod i et protestoprør mod sin far og de gældende normer. På den måde bliver filmen et noget feministisk opgør med det mandsdominerede og korsetindbundne samfund, som disse kvinder levede i. Søsterforholdet i filmen skildres stærkt, ikke mindst kontrasterne og konkurrenceforholdet mellem Charlotte og Emily. Men som et opdigtet drama om en ung kvindelig forfatter i 1800-tallet, virker den alligevel og gør indtryk, når bare man er klar over, at det ikke er et historisk korrekt portræt. Det er ren fiktion. Filmen varer over to timer, men virker alligevel ikke langtrukken. Det er stadig en smuk, poetisk og tankevækkende film, om længsler og drømme, om svigt og om kærlighed og om ønsket om at blive elsket... midt i regnen og måske på trods af regnen.

Filmen er kommet på dvd.

---