Edge of Winter

Af: Sprint Aagaard Korsholm
En skilsmissefar, der tager sine to sønner med i vildmarken for at få en rigtig far-søn-tur, lyder ret idyllisk. Men i denne film ender det med at være det absolut modsatte.

FAR OG SØNNER PÅ TUR

Elliot (Joel Kinnaman) har mange grunde til at være dybt frustreret: han er skilt, fordi konen ikke kunne holde ham ud, og han er fyret, fordi han slog chefen ned. Han får sine to sønner (spillet af Tom Holland og Percy Hynes White) på weekend, og de tager ud i den store hvide vinterskov, hvor far vil lære sine sønner at skyde og i det hele taget have en "mandetur". Så langt så godt. Den ene af sønnerne kommer til at røbe, at deres mor og hendes nye mand vil flytte fra USA til London, hvor manden har fået et nyt og endnu mere indbringende job. Derfor er det nok sidste gang i lang tid, Elliot ser sine drenge. Han har altid haft problemer med at styre sit temperament, men angsten for at blive berøvet det eneste, der stadig giver hans liv værdi, udløser en meget usædvanlig og uhyggelig stemning i Elliot. Som filmen skrider frem, bliver det mere og mere tydeligt, at han ikke længere tænker rationelt, men udelukkende styres af sårede følelser. Dette bliver hurtigt dødsensfarligt for hans omgivelser.

En frygtelig nedtur
Uden at handlingen skal røbes her, kan man i hvert fald sige, at det ikke er en film med en lykkelig afslutning. Det er bestemt heller ikke en film, hvor en stærk far får gjort sine lidt forkælede sønner til rigtige mandfolk. Sådan tror man nok i begyndelsen af filmen, men efterhånden kommer den frygtindgydende glød i Elliots øjne …

Filmen rummer nogle voldsomme voldsscener, men langt det meste af den intense uhygge opstår i skildringen af Elliots gradvise forfald og sønnernes reaktion på dette. Specielt Joel Kinnaman og Tom Holland spiller begge rigtig godt og bærer et meget enkelt plot med ganske få medvirkende op på et medrivende niveau. Dybest set er temaet vel, at dyb kærlighed kan forvrænges så meget, at den bliver til sin modsætning. Man kan naturligvis diskutere, om det egentlig er Elliots kærlighed til sine sønner eller hans kærlighed til sig selv, der dybest set er drivkraften. Men se selv filmen og tænk over det. I hvert fald er moralen, at mennesker, der elsker meget, kan rives med af deres stærke følelser, så man ikke mere ved, hvor det hele ender. Filmen er endnu en af de mange nutidige skildringer af, hvor galt det kan gå "den ensomme mand" i vores samfund. Og hvor farligt det kan blive for samfundet.

---