Dyrene i Hakkebakkeskoven

Af: Judith Hedager Vestergaard
Den sultne Mikkel Ræv lusker rundt i skoven for at finde en mus, han kan æde, men Morten Skovmus og Bamsefar sætter en stopper for det, for nu skal alle dyrene være venner.

FESTLIG FILM FOR DE MINDSTE

Den norske forfatter Thorbjørn Egner er kendt for at skrive børnehistorier med moraler. Du skal ikke spise for meget slik siger tandlægen i Karius og Baktus, man må ikke røve mennesker, siger Tante Sofie til røverne i Kardemomme by, og i Hakkebakkeskoven skal alle til at være venner. Egners meget populære bog Klatremus og de andre dyr i Hakkebakkeskoven, der har været en klassiker i nu mange år, ligger til grund for filmen. Alle de sange vi kender fra musicalen er med plus en enkelt lille ekstra. Filmen er instrueret af Rasmus Sivertsen, der også står bag filmene fra Bakkekøbing, foregår ligesom dem i et meget simpelt stop-motion univers, hvor alt overflødigt er skåret væk, så selv de mindste kan følge med.

Grobund for venskab
Den fæle, fæle Mikkel Ræv er altid på jagt efter mad, og hvis han ikke kan lokke kager fra bageren, så går han efter de små mus i skoven. Men en dag bliver det for meget for Morten Skovmus, da hans bedstemor nær var blevet ædt. Han skriver en lov, der befaler alle i skoven at være venner, og den rare gamle bamsefar sørger for, at loven bliver vedtaget. Loven indeholder også andre regler, som fx at man ikke må tage mad fra andre, bare fordi man selv er for doven til at samle forråd ind - en lov, som klatremus har det svært med. I første omgang ser det ikke ud til at lykkes med det påtvungne venskab. Jovist, ræven er holdt op med at spise de andre dyr, og er blevet vældig høflig, men han har det ikke godt. Først da de sammen redder lille Brumlemand, der er blevet kidnappet af bondemanden og hans kone, erkender dyrene, at de ikke kan klare sig uden hinanden. Filmen er fyldt med replikker, der giver anledning til en snak om moralske emner hos de mindste. Må man stjæle, må man lyve, må man snyde, og skal man give andre en chance mere?

En moderne udgave, der er tro mod originalen
Filmen er lykkedes rigtig godt, synes jeg. Hvis man kender historien fra barnsben, så genkender man alle detaljer lige fra tøjet, de har på, til de små viser, der flittigt bliver sunget undervejs. Der er ikke lavet om i historien, og dyrene henvender sig stadig direkte til publikum, ligesom de også gør i hørespils- og teaterversionerne. Alligevel har den fået et lille moderne løft. Musikken er arrangeret stort og frisk, og der er tilføjet enkelte stompsekvenser og en lille ny sang, da Mikkel Ræv får øje på skinken i fadeburet. De danske stemmer er rigtig godt valgt, de er indtalt af bl.a. Lisbeth Dahl, Bodil Jørgensen, Niels Olsen, og den fremragende Lars Mikkelsen gør det helt perfekt som den dybe hæse Mikkel Ræv. Filmen henvender sig mest til de 4-10 årige. Der er ikke nogen dybere lag eller voksenhumor lagt ind, som vi kender det fra fx Disney og Dreamworks, men til gengæld er her en film, som de helt små vil elske at se, og dem er der ikke så mange af i biograferne. Jeg har dog lyst til at tilføje, at jeg var ganske godt underholdt, historien er sød, sangene er gode, og jeg synes stadig det er sjovt, at bagerlærlingen putter et helt kilo peber i peberkagerne.

---