Dunkirk

Af: Peter Greek Kofod
Af: 01
Et mesterværk! Under anden verdenskrig evakueres mere end 300.000 soldater ved hjælp af små både.

TIL LANDS, TIL VANDS OG I LUFTEN

"Dunkirk" fortæller historien om en af de mest utrolige begivenheder under anden verdenskrig. De tyske tropper havde i løbet af maj 1940 erobret Holland, Belgien og det nordlige Frankrig, og omkring 400.000 allierede tropper var fanget på stranden ved kystbyen Dunkirk. Alt håb så ud til at være ude for soldaterne, der enten ville dø på stranden eller blive taget til fange. Men det, der senere blev kaldt et mirakel, skete fra den 26. maj til 4. juni 1940, hvor 338.226 soldater blev evakueret ved hjælp af mere end 800 små både, hvor de fleste af redningsmændene var fiskere og lystsejlere. Evakueringen blev et billede på den engelske solidaritet, modstand og handlekraft.

Instruktøren Nolan fortæller historien igennem tre perspektiver – til lands, til vands og i luften – sekvenser, som er klippet ind i hinanden i klassisk Nolan-stil. Til lands i en uge, til vands i et døgn og i luften i en time. Til lands er der tusindvis af soldater og massen bliver næsten en karakter i sig selv. Til vands er fokus på en enkelt civil båd og dens besætning. I luften er der rykket endnu tættere på, så det kun drejer sig om to Spitfire-piloter. På den måde formår Nolan at komme hele vejen rundt om en kompleks begivenhed fra forskellige vinkler. Alt sammen klippet i et stadigt hurtigere tempo, så det hele – ligesom vandspiralen i badekarret – til sidst smelter sammen.

Miraklet
I begyndelsen af filmen oplever man, at de omringede soldater i Dunkirk håbede på udfrielse – på et mirakel. Og selvom Nolan nærmer sig miraklet på en næsten gudfrygtig måde igennem billede og lyd, så er det ikke et overnaturligt indgreb fra Gud, som Nolan præsenterer. Det er det aldrig hos Nolan. Godt nok kan der være noget, der ser overnaturligt ud, men det er det ikke. Tænk bare på magien i The Prestige, eller hvordan alt foregår oppe i hovedet i Inception, eller på hvordan Batman i trilogien ikke har overnaturlige kræfter, selvom han er en superhelt. Miraklet i "Dunkirk" er englændernes solidaritet og overlevelsesevne. Menneskeheden kan udrette mirakler, hvis den vil og – står sammen. Måske er det Nolans opfordring til, at menneskeheden i dag står sammen og udvirker mirakler der, hvor vi ser, der er brug for dem. Til sidst i filmen læser en af soldaterne højt fra Churchills kendte tale: "Vi skal kæmpe på havene og på oceanerne, vi skal kæmpe med voksende selvtillid og voksende styrke i luften, vi skal forsvare vores ø, hvad end omkostningerne bliver, vi skal kæmpe på strandene, vi skal kæmpe på landingsbanerne, vi skal kæmpe på markerne og i gaderne, vi skal kæmpe på bakkerne, vi skal aldrig overgive os." Det er ligesom om, at Churchills tale bliver den manual, vi som menneskehed skal følge for at overleve. For "Dunkirk" handler ikke om at sejre, men om at overleve.

Perfektion opnår man når der ikke kan trækkes mere fra
Forfatteren til Den lille Prins skulle efter sigende have sagt noget i retningen af, at perfektion er ikke opnået, når man ikke kan lægge mere til, men når man ikke kan trække mere fra. "Dunkirk" er på mange områder barberet helt ind til benet. Der, hvor Saving Private Ryan svælgede i afrevne lemmer og kroppe, der blev splattet op på lærredet, når granaten ramte, dér har "Dunkirk" grænsende til intet blod. Det er en krigsfilm, så selvfølgelig ser man folk, som bliver ramt af bomber og ligger sårede og døde på stranden, men det er som om, Nolan har valgt at skifte splatten ud med spænding. Og det er en minimalisme, der virker. "Dunkirk" er også tilsvarende ordfattig. Fortællingen bliver flere gange drevet frem af ansigtsudtryk snarere end af dialoger. Det er særligt tydeligt hos de to piloter, spillet af Jack Lowden og Tom Hardy. Piloten Farrier, spillet af Tom Hardy, tilbringer det meste af filmen iført hjelm og med en iltmaske trukket hen over munden. Hans intense præstation, er bygget næsten fuldstændig med mimik og håndbevægelser. Han kaster et ængsteligt blik ned på sin ødelagte brændstofmåler. Han laver kalkmærker på instrumentbrættet for at holde øje med, hvor meget brændstof han har tilbage. På en eller anden måde viser hans øjne - selvom vi ikke altid kan se dem klart - en bekymring for sine kammerater, men kun lidt for sin egen situation. En mesterlig præstation i et mesterværk af en film.

---