Du almægtige, Evan

Af: Carsten Riis Jensen
Bruce fik lov at lege Gud i en uge. Nu er det Evans tur til at blive forvandlet til Noa og bygge en ark – i 2007.

VOR TIDS NOA
"Når vi beder om tålmodighed, giver Gud os så et skud tålmodighed, eller giver han os muligheden for at være tålmodige? Når vi beder om mod, giver Gud os så et skud mod, eller giver han os muligheden for at være modige? Hvis vi beder om at få et bedre familieliv, giver Gud så familiens medlemmer et skud varme, dejlige følelser, eller giver han dem en mulighed for at elske hinanden?"

Sådan lyder Guds forklaring på, hvorfor han befaler Noa at bygge en ark. I hvert fald i filmen "Du Almægtige, Evan", hvor Gud er sort, og Noa er den tidligere tv-vært Evan Baxter. Arken er et "familieprojekt", der styrker sammenholdet og kærligheden.

Filmen er instrueret af katolikken Tom Shadyac. Ifølge interviews er han meget bevidst omkring det at behandle tro og åndelige temaer i sine film.

I "Du Almægtige, Evan" vil Gud lære Evan Baxter livets sande værdier. For Evan er nemlig ved at opbygge sig en ny karriere som kongresmedlem under det store motto "Save the world". Men Evan har problemer med sit ego, ligesom Bruce Nolan havde det i den første film, Bruce den almægtige (2003). Derfor kommer Gud, endnu en gang i skikkelse af Morgan Freeman, og befaler Evan at bygge en ark. Han giver ham tilmed en arbejdsbog, "Ark Building for Dummies", samt et passende langt, hvidt skæg og en sydlandskudseende kjortel. Evan er ikke blot udset til at bygge en ark. Han er udset til at være vor tids Noa.

Gen 6:14
De første tegn på, at Gud virkelig mener det alvorligt, er, da Evan flere gange ser teksten "Gen 6:14". Han ser det på sit vækkeur om morgenen, han ser det på tv og han ser det på nummerpladen på sin nye bil. "Gen 6:14" er den engelske forkortelse for det tilsvarende danske 1 Mosebog 6,14, hvor der står: "Lav en ark af gofertræ".

Da alverdens dyr, to og to naturligvis, begynder at indfinde sig i Evans hjem og på hans arbejdsplads, og da adskillige lastbiler fyldt med gofertræ leveres foran hans dør, begynder Evan at forstå alvoren. Og da skægget og håret begynder at gro – og Gud sender ham en kjortel til at have på, er der ingen vej udenom. Evan går i gang med at bygge en ark.

Kærlighed og godhed
I filmen får vi også præsenteret Guds eget syn på Bibelens beretning om syndfloden: "Mange mener, at det var fordi Gud var vred, og fordi der var for meget ondskab, at han befalede Noa at bygge arken. Men jeg synes historien er en kærlighedshistorie. Dyrene kom to og to, side ved side. De kom sammen. Menneskene, som byggede arken, arbejdede sammen, to og to. De var sammen om det".

Alt dette fortæller Gud til Evans kone i et ømt øjeblik på en restaurant. Dermed er budskabet i filmen klart og tydeligt kommunikeret: Kærlighed og godhed. Med andre ord: Gode, både alment menneskelige og kristne værdier. Typisk Hollywood.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at man som tilskuer i hvert fald får en ret god fornemmelse af, hvordan den rigtige Noa må have haft det, da han fik besked på at bygge arken. Det er et enormt stykke arbejde – og folk gjorde tykt nar ad ham og hans familie. Dertil er filmens special effects enormt flotte – og det er en fryd for øjet at se såvel den enorme ark som de mange, mange dyr (både ægte og computeranimerede), som er med i filmen.

Bruce og Evan
Der er væsentlige forskelle, når man sammenligner den første, "Bruce den almægtige" (med Jim Carey), og den seneste, "Du Almægtige, Evan" (med Steve Carell): I den første film består det afgørende plot i, at Bruce får lov til at prøve at være Gud. I modsætning hertil er den anden film, hvor Evan/Noa ikke har guddommelige kræfter, men i stedet for er på en "guddommelig mission". Det er klart, at hver film må have sit eget tema. I den første film består en stor del af komikken af, at Bruce afprøver sine nyvundne evner og kræfter, hvorimod Evan ikke har noget, han skal have afprøvet. Han har i stedet for en bygningsopgave at udføre. Han skal redde verden.

Da den første film, "Bruce den almægtige", kom ud på dvd, blev den efterfølgende et hit at fremvise og tale om og bygge prædikener over på konfirmandlejre, i juniorklubber, til gudstjenester, osv. Den var og er perfekt til både at underholde og samtale om.

Den nyeste, "Du almægtige, Evan", er også en god film. Og den er også en af de "sikre" film, man uden problemer kan vise for både unge og voksne i kirkelig sammenhæng. Men der er ikke samme mængde samtalestof i filmen – og den er ikke suverænt morsom, som den første var det. I stedet er der masser af halvmorsomme one-liners, temaer om familiesammenhold og kærlighed samt enkelte scener, hvor man sidder og får sig et godt, kort grin. Men aldrig det store grin, som i "Bruce den almægtige".

Gad vide om der kommer flere film i serien? Der er jo nok af bibelske personer at tage af og gøre "nutidige". Men jeg vil nok personligt mene, at grundkonceptet er udtømt, og at det må være nok med disse to. I hvert fald kan vi takke instruktøren, Tom Shadyac, for, at vi har fået et par film med "god, kristen, ren humor", som vi alle kan hygge os med og samtale om.

Læs også refleksionen Surfe på bølgen af godhed. 

---