Vi befinder os i et lille landsbysamfund i Himmerland i 1969. 13-årige Frits begynder efter sommerferien på den lokale landsbyskole, der styres med ufølsom hård hånd af den magtmisbrugende inspektør Lindum Svendsen. Frits rager hurtigt uklar med inspektøren og ender efter få dage på hans kontor, hvor han får så kraftige prygl, at hans øre bliver revet halvt af. Det bliver startskuddet til, at Frits med hjælp fra sin noget ustabile far sætter sig op mod den tyranniske inspektør.
Samtidig begynder en ny vikar på skolen, den langhårede hippilærer hr. Svale, eller Freddie som han vil kaldes. I Freddie finder Frits hurtigt en ven, der hjælper ham i kampen mod den sorte skole, personificeret i Lindum Svendsen.
Frits fatter hurtigt interesse for kampen for retfærdighed, stærkt inspireret af Martin Luther King, som han på plade har hørt taler af. Måske lige urealistisk nok at opleve en 13-årig så passioneret gå ind i kampen for fred og retfærdighed.
Drømmen foregår i en tid med store brydninger, her særligt med vægt på kampen mellem den sorte skole og den moderne, meget lig hvad vi møder i "Det forsømte forår”" og den svenske film "Ondskab".
I dag, med denne tid så langt på afstand, fatter vi straks sympati for Frits' frihedskamp, mens sympatien i datidens landsbysamfund ligger på et meget lille sted. Ingen, udover Frits, hans forældre og Freddie, tør modsige Lindum Svendsen, og den resterende del af lærerflokken fremstår som en flok naive nikkedukker. I det hele taget er drømmen en meget sort-hvid film, der mangler nogle nuancer.
Filmen giver et fint indblik i en brydningstid i Danmark, og man bliver hurtigt fanget af historien. Enkelte gange rives man dog ud af indlevelsen på steder, hvor historien bliver for virkelighedsfjern. Specielt den bizzare slutning er alt for urealistisk og ødelægger lidt af indtrykket af en ellers rigtig god film.