Drengen med cyklen

Af: Per Breindahl
Af: 03
Cyril stikker af fra et børnehjem for at finde sin far og sin elskede cykel. Men faren vil ikke have noget at gøre med sønnen – og cyklen har han solgt. Det er ikke til at bære. Men selv i en hård verden er der håb!

Hvordan kan han få sig til det – at aflevere sin søn på et børnehjem med en besked om, at han kommer igen om en måned - for blot derefter at sælge sønnens cykel og forsvinde.

Men 11-årige Cyril (Thomas Doret) vil ikke slippe sin far. Med en jernvilje stikker han af fra børnehjemmet for at finde sin far. Under sin søgning løber han ind i den sympatiske frisør Samantha (Cécile de France). Hun bliver hans weekend-plejemor. Og hun finder cyklen og køber den tilbage. Men Cyril forstår ikke helt at gengælde den helt ufortjente betingelsesløse kærlighed, han mødes med fra Samantha.

"Drengen med cyklen" er en socialrealistisk fortælling, der rammer én i hjertet. Alt overflødigt er skåret væk, hver eneste scene er en del af den hårde knude ,der udgør denne drengs sind. Han er omgivet af voksne og unge, der henholdsvis strammer knuden og forsøger at løsne den. Det er umenneskeligt og hjertevarmt på samme tid.

Når man møder faren (Jérémie Rénier), tænker man, at sådan kan ingen far være – og alligevel ved man ved sig selv, at der er en Cyril i enhver by. Et barn, der er svigtet på grund af voksnes egoisme, f.eks. på grund af alkoholmisbrug eller en skilsmisse, der løb helt ud af kontrol. Et barn med håb og drømme - et barn, der ikke altid reagerer rationelt på den kærlighed, han eller hun mødes med. Gennem Cyril mindes vi om, at næsten uanset, hvor meget et barn svigtes, og lige meget, hvad vi forsøger at sætte i stedet, er det forældrenes kærlighed, de længes efter.

Samantha virker mere uvirkelig end Cyril. Hvordan kan et menneske elske så betingelsesløst? Vi kan kun håbe, der er mange af hendes slags. Vi får i filmen ingen forklaring på Samanthas kærlighed til drengen. Vi hører eller ser ikke meget til hendes baggrund. Hun er der bare, tager sig af drengen, elsker ham og tager ham til sig igen og igen. Selv når kærligheden ikke gengældes.

For mig blev den centrale scene, den der understreger, at instruktørerne vil fortælle os, at kærlighed skal være betingelsesløs for at være ægte: Cyril stikker på et tidspunkt af fra Samantha for at hænge ud med nogle af byens værste rødder. Samantha og hendes kæreste leder efter ham i timevis. Da de til sidst finder Cyril forlanger kæresten, at Cyril skal give Samantha en undskyldning og en forklaring, før de vil tage ham ind i familien igen. Samantha forstår, at hun ikke når ind til drengen ved at stille betingelser for kærligheden. Da kæresten giver hende valget mellem ham og drengen, vælger hun den lille besværlige kærlighedshungrende knægt.

De belgiske Dardenne-brødre (Barnet, Sønnen), der har lavet filmen, er kendt for socialrealistiske film, der stort set kun viser håbløshed og de mørke sider af tilværelsen. I "Drengen med cyklen" lukker de håbet ind i deres univers. Man sidder tilbage efter filmen med en stærk tro på, at kærligheden vil sejre.

"Drengen med cyklen" vandt Juryens Grand Prix i Cannes, 2011.

Filmen vil være et godt oplæg til en snak om svigt og kærlighed.

---