• STELLA. ET LIV nu på filmstriben.dk udover dvd

  • DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

Tema

04.04.2008

Dreamer

Af: Johan Schmidt Larsen
En hyggelig og varm familiefilm om en desillusioneret jockey og familiefar, der har mistet sin selvrespekt og troen på egne evner.

Ben Crane (Kurt Russel) var engang en succesrig jockey og træner. Men han røg ind i økonomiske vanskeligheder og kom på kant med sin far (Kris Kristoffersen), der er lige så vild med heste, som han selv. Det har alt sammen medført, at Ben Crane har afstået meget af familiegårdens jord samt har måttet sælge sine heste. Stalden står nu som et støvet monument over en glorværdig fortid.

Ben Crane tjener til dagen og vejen ved at træne rige folk heste, mens hans idealer og selvrespekt bliver mere og mere flosset i kanten. Men da den lovende væddeløbshest, Sonãdor, brækker benet, ser Ben chancen for igen at gøre noget stort. Han kvitter sit job og begynder sammen med sin 13-årige datter Cale (Dakota Fanning) samt sine to mexicanske medhjælpere at træne hesten. Målet er deltagelse i det prestigefyldte løb Breeders Cup.

"Dreamer" er en sød og varm familiefilm, der fortælles i et roligt tempo. Der er ikke tale om en historie med stor dybde eller med neglebidende spænding. Tværtimod sidder man med en klar fornemmelse af, hvor historien ender. Dialogen er heller ikke fri for diverse klichéer. Men instruktøren har tilsyneladende ikke haft større ambitioner, end han er i stand til at indfri. Dermed får han og hele filmholdet skabt en hyggelig og sympatisk film, som enhver børnefamilie kan have glæde af at se. Som sagt er der ikke tale om stor filmkunst, men på sin egen stille og troværdige facon sætter filmen fokus på nogle vigtige etiske og sociale værdier som familiesammenhold i hårde tider, ligeværd og menneskelig respekt på tværs af nationalitet og social status.

Filmen skildrer en desillusioneret familiefar, der har mistet troen på egne evner og desuden er ved at miste kontakten med sin datter og sin hårdtarbejdende kone. Men en opgave, der har alle ods imod sig, giver dem ny tro på livet. Det lyder meget klichéfyldt og er det for så vidt også, men filmen fungerer faktisk over for sit primære publikum! 




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer