Doctor Who (serie)

Af: Carsten Riis Jensen
TV-serie for familier med store børn. Serien tager udgangspunkt i et humanistisk verdensbillede og refererer og sammenblander alverdens religioner.

TIDSREJSER MED DOKTOREN
Et rumvæsen, en tidsrejsende fra planeten Gallifrey, som rejser rundt i et tænkende og følende rumskib (TARDIS), som udenpå ligner en telefonboks fra England. Rejser i tid og rum til fjerne galakser, til verdens ende, til parallelle universer og tilbage i tiden til historiske begivenheder på jorden. Det er "Doctor Who".

En TV-serie, der begyndte i 1963 og kørte frem til 1989. Dernæst en enkelt fuldlængde film i 1996, hvorefter TV-serien begyndte igen i 2005 og stadig kører den dag i dag med helt nye afsnit. Det er en rekord, hvad TV-serier angår, og stadigt flere og flere begynder at følge afsnittene - især efter de nyeste (fra 2005 og frem) bliver lagt på streaming-tjenesten Netflix.

"Doctor Who" er en science-fiction TV-serie for familier med børn. Ikke helt små børn, men fra omkring 12 år og opefter. Fra begyndelsen var Doctor Who først og fremmest tænkt som en serie, der skulle fastholde børnefamilierne omkring TV'et og samtidig give dem smag for historie og læring. Derfor handler mange af afsnittene om, at Doktoren og hans rejsefæller ender et sted i jordens fortid og møder fx Vincent van Gogh, dronning Victoria, Robin Hood, osv.

Den første skuespiller, som spillede Doktoren, var William Hartnell. Da han bliver syg og ikke længere kan spille rollen, beslutter man sig for, at den tidsrejsende Doktor kan "regenerere", dvs. kan leve videre i en ny krop, og dermed skabe basis for, at serien i princippet kan fortsætte i al uendelighed. Føj til dette, at Doktoren jo netop rejser rundt i tiden - og tilmed i nogle afsnit møder sig selv enten i fortiden eller fremtiden - og det bliver klart, at vi har at gøre med en serie, der kan blive ved med at køre.

Også i Danmark er TV-serien populær. Den bliver sendt på DR3, og tidligere afsnit kan som nævnt ses på tjenesten Netflix.

Noget der i høj grad er interessant - især for de primære brugere af hjemmesiden filmogtro.dk - er seriens forhold til religion, tro og videnskab: "Doctor Who" tager bestemt ikke udgangspunkt i troen på en universel Gud. Doktoren fortæller således, at han ofte møder karakterer rundt omkring i universet, som tror om dem selv, at de er Gud. Men nogen universel Gud er der ikke. Men Doktoren selv har som barn, på planeten Gallifrey, kendt til at bede til sit eget folks gudestatuer og -billeder.

Doktoren selv "regenereres" jo som nævnt, hvilket unægtelig leder tankerne hen på reinkarnation. Og de karakterer, som kender ham, omtaler ham i serien med ord og vendinger, der får det til at lyde, som om han selv kunne være en Gud. Lidt i stil med tegneserien og filmene Thor og Thor: The Dark World, som lader Thor være et rumvæsen, der af menneskene bliver dyrket SOM en Gud.

I et afsnit møder Doktoren såmænd også Satan - eller: en gigantisk dæmon - og typisk for tankegangen i "Doctor Who" overvejer Doktoren, om ikke denne dæmon har givet grundlag for mange planeters og racers (inklusive menneskenes) forestilling om dæmoner.

Vi har altså at gøre med en TV-serie, der tager udgangspunkt i et humanistisk og videnskabeligt verdensbillede, men samtidig også et fantasifuldt, humoristisk univers, hvor man blander en masse religiøse og videnskabelige referencer godt og grundigt sammen, så serien forbliver underholdende og interessant for mennesker fra alle kulturer og trosretninger. Dermed følger TV-serien den tendens, der er i tiden, at mange mennesker tager det bedste fra alle religionerne og kulturerne og blander det sammen. Dermed kolliderer serien naturligvis med Bibelens og dermed kristendommens klare hævdelse af, at der findes én absolut sandhed. Men som sådan er "Doctor Who" også et tidsbillede på, at mennesker i dag søger og sammensætter deres egen "sandhed".

Det mest interessante ved "Doctor Who" er i høj grad Doktoren selv. Da serien blev genstartet i 2005, valgte man at give Doktoren en både mystisk og mørk baggrundshistorie, som bliver udforsket i rigtig mange af de nye afsnit: Doktoren vil gerne rejse rundt og hjælp planeter og racer - heriblandt menneskene. Han fremstår for mange som lidt af en Messias, men de, der kender ham indgående, ved godt, at det er han ikke: Han jages hele tiden af sin fortid, og han jages af skyld, tab og selvhad.

Det er med til at gøre Doktoren til en spændende karakter, og for hver ny regeneration af Doktoren får vi nye sider af ham at se (og i de seneste to sæsoner har det især været uhyggen, altså gyset, der har været i fokus). Doktoren vinder mange sejre, men det er aldrig personlige sejre. Han vinder en planets overlevelse, en races befrielse, men hele tiden på bekostning af ham selv og hans nærmeste. Det er i høj grad med til at gøre serien ekstra spændende og interessant for især voksne seere.

Kan "Doctor Who" anbefales brugerne af filmogtro.dk?

Lad mig sige det på denne måde: I vores familie, hvor vi har to drenge i teenagealderen, er vi vilde med Doktoren og TV-serien. Vi sluger hvert afsnit og hygger os med det. Vi citerer Doktorens mange spøjse udtryk, og vi prøver at snakke os frem til en sammenhæng i de historier, der fortælles, og den tidslinje, der trods alt er i afsnittene.

Der er afsnit med spændende historiske personer (som før nævnt fx Robin Hood), der er gyser-lignende afsnit (med de "Grædende Engle"), der er fjollede afsnit, og så er der bare rigtig mange afsnit, hvor historiefortællingen simpelthen er sublim, og man tænker: "Hvor ér det godt fundet på!"

Så ja, vi anbefaler den, til familier med lidt større børn.

---