Disco Ormene

Af: Carsten Riis Jensen
Dansk tegnefilm, tilsat disco rytmer, om at have værdi, selv om man bare er en regnorm.

Det er set før. Computeranimerede tegnefilm om baghavens småkravl. Fx i Pixar's "Græsrødderne", "Antz" og Bee Movie - Det store honningkomplot. Nu er der så kommet en ditto fra et dansk selskab med titlen "Disco Ormene". Mit første indtryk af filmen er, at animationen svarer til, hvad Pixar kunne præstere for 10 år siden. Der er ikke tale om uovertruffen animation, men det bør man formentlig heller ikke forvente fra dansk side, hvor antallet af computeranimerede film kan tælles på én hånd.

Kort fortalt handler "Disco Ormene" om regnormen Bjarne. Han er på vej til at få det samme kedelige job, som de fleste andre af hans venner og familie, som ansat i den lokale kompostbunke. Ved et tilfælde finder han en dag en pladespiller og en af sin fars gamle lp'ere med disco musik fra 1970'erne. Han bliver tryllebundet af musikken og rytmerne og beslutter, at han vil samle et band og stille op til insekternes lokale Melodi Grand Prix.

Det er imidlertid ikke så lige til, for de andre insekter mener absolut ikke, at regnorme dur til at synge og danse. De har jo for eksempel ingen arme! Men Bjarne er ukuelig, og det lykkes ham at få sammensat et band, som øver og endelig når til finalen, hvor de beviser, at orme også har værdi – og rytme.

Som sådan er det en sød, lille historie, som børnene synes er herlig. Den ekstra bonus i "Disco Ormene" består i, at den er fyldt med de fleste af de største disco hits fra 1970'erne, i filmen sunget af bl.a. Peter Frödin. Jeg vil mene, at netop uden denne musik, som især tilfredsstiller de voksne biografgængere, ville filmen ikke være blevet nogen succes.

Det overordnede tema i filmen er nærmest skåret ud i pap: Alle har værdi og alle kan noget. Det minder rigtig meget om temaet fra tegnefilmen "Horton og Støvfolket Hvem", hvor Horton finder ud af, at "en person, selv den mindste, er dog en person".

Skal der sættes en finger på noget i filmen, så må det være, at man har valgt, at guitaristen i Bjarnes band har klare homoseksuelle tendenser. Man har naturligvis valgt dette i forbindelse med, at man i filmen bruger sangen Y.M.C.A, af Village People, men egentlig synes jeg, det er en unødvendig og irriterende detalje, at der skal blandes seksualitet ind i filmen.

Overordnet set er det som sagt ikke animation i verdenseliten, og temaet omkring værdi er brugt mange gange før. Filmen er hurtigt fordøjet og glemt, bortset måske fra disco-musikken, som jo unægtelig har vist sin underholdningsværdi igennem årene.

---