Filmen skildrer en uge af livet i nogle få menneskers liv.

Handlingen foregår i USA i 50'erne i et lidt underligt motel, hvor hytterne er udformet som indianer-tipier. Stedet er godt valgt og sætter fortællingen ind i en god kulisse.

Hovedpersonen Harriet er en meget livlig og talende 10-årig, der bor sammen med sin (tror hun) storesøster Gwen og deres alkoholiske mor. De bor på motellet, som moren ejer. Harriet er fuld af ideer. Et par af dem er vildere end de fleste: Forsøg på at blive taget med af en ufo; grave til Kina, hvor hun kommer til at grave el-ledningen over med en legetøjsskovl eller en luftballontur med måske et par hundrede balloner. Men jeg tror nu ikke, den fantastiske tegnefilm "Op" har fået ideen herfra.

Da hun en dag sidder og forsøger sig med en salgsbod i grøftekanten, går en bil i stå lige ud for hende, og en kvinde og hendes søn indlogerer sig på motellet, mens bilen bliver repareret. Kvinden, Leah, er syg og er på vej til en institution for at aflevere sin voksne, retarderede søn, Ricky.

Filmen forsøger at skildre et unikt venskab, hvor Harriet og Ricky på få dage bliver hinandens bedste og nærmest eneste venner. Omverdenen forstår det ikke og forsøger at holde dem fra hinanden. Det skildres dog ikke særlig tydeligt, og selvom det er et af filmens hovedpunkter, så synes jeg ikke, det kommer ret godt til udtryk.

Hele filmens omdrejningspunkt er, hvorledes vi ser på retarderede, og hvordan vi inddrager dem i vores liv. Over hele verden er det et problem, at handikappede bliver marginaliseret og skubbet til side. I filmen bliver Ricky set på med mistænksomhed. Der er dog en god scene, hvor Harriet tager Ricky med i skolen, og hvor klassekammeraterne synes, Ricky har en masse at fortælle og vise. Undervejs dør Harriets mor, og det viser sig, at Gwen egentlig er hendes mor, der kun var 15 år, da hun fødte Harriet.

Kevin Bacon er en kendt skuespiller, der særlig gør sig som sadistisk kriminel. Men her leverer han en ikke særlig overbevisende rolle som retarderet.

Jeg synes ikke, det er en god film. Der bliver vist en række scener og dialoger, men vi lærer kun Harriet at kende, mens de øvrige karakterer ikke rigtig kommer ind i filmen. Hovedbudskabet er ikke bredt godt nok ud, så det fylder filmen ud. Handlingen er også i høj grad til at forudse – lige fra de to møder hinanden og til filmens slutning.