Devil

Af: Per Breindahl
Fem personer i en elevator – en af dem er Djævelen forklædt som menneske - elevatoren sidder fast – hver gang lyset går, bliver en af dem myrdet – hvilken skikkelse har den onde taget?

Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge (Første Peters Brev kapitel 5, vers 8).

Bibelverset fra Første Peters Brev indleder "Devil" og viser dermed tydeligt, hvad filmens ide er. Forventningen om en omgang djævelsk uhygge vækkes. Min første tanke var, om man overhovedet kunne filmatisere dette. Mon ikke den ondskab, Peter tænker på, er for forfærdelig til, at den kan indfanges af et kamera?

Filmens ramme er en af de ældste i krimier og thrillere: Spær en lille flok mennesker inde på et begrænset område og lad en af dem myrde – herefter skal resten finde ud af, hvem morderen er – og vi seere kan gætte med. Hvor længe kan instruktøren holde den sande morder skjult for os?  Thrillerdelen løser filmen – den er passende spændende og drilagtig.

Gyserdelen kniber det derimod mere med. Først putter man fem mennesker i en elevator i et højhus. Så lukker man Djævelen ind og lader elevatoren gå i stå. Mistroen begynder at ulme hurtigt, og det første offer for den dårlige stemning lader ikke vente på sig.

M. Night Shyamalan er krediteret for ideen til filmen, men af en eller anden grund har han valgt at lade kollegaen John Erick Dowdle instruere. Med Shyamalan på plakaten og hans film Den sjette sans i erindring, havde jeg glædet mig til denne film, men blev skuffet. Efter en meget flot indledning, hvor man ser hele byen på hovedet, følger et selvmord og en ordinær politihistorie. Kriminalkommissær Barnaby på DR1 er til tider mere dramatisk og spændende.

Ideen havde bestemt potentiale til at løfte sig til samme niveau som "Den sjette sans", men så skulle der være fokuseret mere på de fem personer i elevatoren og deres forhistorier. Mere af handlingen skulle være koncentreret om det, der sker i elevatoren, og det psykologiske spil mellem de fem. Der kunne sagtens være plads til det – filmen er en af de korteste spillefilm, jeg kan huske. Der er masser af scener med betjente og brandmænd, der render forvirret omkring, som kunne skæres væk.

Ondskaben bliver for tegneserieagtig i denne film. Hvis man vil lave en film om ondskab, skal man ikke bagatellisere den. Nuvel, 5-6 dødsfald er alvorligt nok. Men ondskab er set beskrevet meget stærkere i andre film – en film som Schindlers liste, er et af de eksempler, jeg tænker på. Den værste djævelske ondskab er ikke et blodigt mord, men når vi mennesker bliver forført og lader os bruge mod hinanden; når vi manipuleres til at gøre hinanden ondt; når vi lader os sluge af løven, uden at gribe ud efter frelsen.

Uden at afsløre for meget af filmen kan jeg vist godt afsløre, at Gud også får en birolle, for at Shyamalan kan få sin morale med: Nemlig at tilstedeværelsen af en djævel også vidner om, at han må have en modpart. Anger og tilgivelse er ondskabens modgift: Det kan lukke munden på den brølende løve!

"Devil" får kun 3 stjerner. Måske en lige streng nok vurdering, der er påvirket af, at jeg havde høje forventninger. Vi har set den i en filmklub, hvor flere vurderede den til 4, men nu er det jo mig, der har privilegiet med at uddele stjernerne!!

---