Det flammende bogstav

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
I 1660 kommer en troende, gift kvinde til Nordamerika til et puritanersamfund. Hun bliver forelsket, begår utroskab og fordømmes af fællesskabet.

Året er 1660.
En troende kvinde, Hester, kommer til et lille samfund af puritanere omgivet af indianere i Nordamerika. Her skal hun indrette en bolig til sig selv og hendes ægtemand, lægen Roger, der kommer senere. Hun er mere sekulariseret, end dem hun ankommer til. Puritanere holder sig ikke tilbage med at fordømme hendes livsførelse.

Hester (Demi More) bliver straks forelsket i stedets præst, Arthur (Gary Oldman) - og forelskelsen er gengældt. Men de ved begge, at det ikke må opdages. Det vil føre til hængning. Hester begynder at holde husmøder for kvinder, hvor der stilles spørgsmålstegn ved, om alt i Bibelen skal forstås på puritanernes måde. Hester siger, at hun tit beder til Gud, og at han svarer hende. Det opfatter de fromme puritanere som hovmodigt.

Da skibet med Hesters mand meldes savnet, og man formoder, at alle er omkommet, kan Hester og Arthur ikke længere styre lidenskaben (og her er den antydende elskovsscene unødig lang). Hester bliver gravid, og da det opdages, kommer hun i fængsel, fordi hun ikke vil fortælle, hvem faren er.

Efter fødslen får en præstekone en ide. I stedet for at henrette Hester ved hængning, skal hun dømmes til at gå med et mærke med bogstavet A (for adultery - hor, ægteskabsbrud) synligt på tøjet. På den måde vil hun være en daglig advarsel for alle. Menigheden holder sig ikke tilbage for at fordømme Hester og holde hende uden for fællesskabet.

Hesters mand, Roger (Robert Duvall), har imidlertid været holdt som fange blandt indianere. Da han uventet dukker op og ser, at Hester har et barn med en anden mand, skyr han ingen midler for at få hævn.

Filmen er lavet efter Nathaniel Hawthornes berømte roman af samme navn fra 1850. Hans tip … oldefar var en af de puritanere, der ankom til Amerika i 1630. Hawthorne voksede selv op som puritaner, og han forblev puritaner, selv om han forholdt sig kritisk til deres strenge love. Hawthornes forfader var med til at dømme nogle til vranglærere og hekse. På den tid troede man - ligesom i Uendelige verden, at nogle var hekse. Heksemotiver spiller en rolle i romanen og filmen, men her ligger sympatien hos "heksene", mens de fromme puritanere skildres som selvretfærdige dømmere, som er blottede for omsorg og kærlighed. For kristne kan filmen bruges til selvransagelse, og det kan vi alle have brug for. Både de selvretfærdige dømmere og dem, der sætter følelserne over moralen kan bruges som spejl. Men den bibelske vej mellem grøfterne så vi ikke noget til.

På coveret står der: En stort opsat, utrolig flot og medrivende storfilm af instruktøren bag The Mission. Og vi giver dem ret. Roland Joffé har også lavet There Be Dragons. Ligesom i "The Mission" er lydsporet velvalgt og flot. Som film må den have 5 stjerner, men i betragtning af, hvor meget troslivet fylder i filmen, gør det manglende evangeliske islæt, at den lander på 4.

Til refleksion
- Vil manglende afstraffelse af forkerte handlinger give andre mod til at gøre det samme?
- Måske vil vi mene, at vi ikke fordømmer andre - holder andre ude. Men kan vi sige os helt fri?
- Sidste sætning er: "Hvem kan afgøre, hvad der er synd i Guds øjne?" Er det antydningen af en farbar vej?

Fakta: Puritanere
Engelske reformerte, der sidst i 1500-tallet ville afskaffe de skikke i den anglikanske kirke, som mindede om katolicismen. Det lykkedes ikke, så i 1600-tallet emigrerede mange til Nordamerika. De gik ind for en streng og ren livsførelse efter et lovsystem, de selv lavede. I Nordamerika ville de som Gud udvalgte folk oprette det nye Jerusalem, hvor alt skulle være perfekt.

---