Desperation Road

Af: Jørgen Hedager Nielsen
Maben kæmper for at få råd til mad og et sted at bo til sig selv og datteren. Russel, der har afsonet nogle år, møder Maben og vil gerne hjælpe, men deres fortid gør det kompliceret.

ET MIRAKEL I MØRKET 

Først præsenteres vi for filmens to hovedpersoner. Prologen handler om Maben (Willa Fitzgerald) og hendes 5-6-årige datter Annalee (Pyper Braun). Maben kæmper for at få styr på sit liv, så hun bliver i stand til at købe mad nok og betale for et sted at bo. Derefter møder vi Russell (Garrett Hedlund), der kommer hjem til sin fødeby efter at have afsonet en del år. Hvorfor Maben flakker hjemløs rundt, og hvorfor Russel var i fængsel, får vi at vide, som filmen skrider frem. Det foregår alt sammen i en mindre by i det sydlige Mississippi, i et hårdt miljø med en del ret kraftigt sprog, utroligt mange cigaretter og en del alkohol.

To fortabte skæbner mødes
At Maben og Russel mødes, er ikke en overraskelse. Filmens spænding ligger i den psykologiske udvikling mellem de to hovedpersoner og i, om de slipper godt gennem alt det, de undervejs bliver udsat for, og udsætter sig selv for. Deres egen fortid rummer alvorlige hindringer for fællesskabet mellem de to, og der dukker mere op undervejs. Filmen igennem er der et vist spændingsniveau, som både kommer fra personernes personlige udvikling og fra ydre trusler i form af forskellige mennesker, de må gemme sig for. "Desperation Road" kaldes en actionfilm. Til trods for coveret, hvor to ud af tre bærer våben, er der mere drama end action.

Maben har inget netværk - hverken familie eller venner. Russel har enkelte venner, som han kan støtte sig til, men han er ikke meget for at trække dem ind i det rod, hans liv er blevet til. På den måde får vi et fint billede af, hvad et  godt venskab kan betyde. Mitchell (Mel Gibson) er Russels far. Han er troende katolik, og han er forstående, tålmodig og tilgivende. Han er villig til at gå meget langt for at hjælpe sin søn og sønnens veninde. Russel har mistet troen, men Mitchell siger, at man er nødt til at holde sig til én, der kan tilgive. Det har vi alle brug for. Mitchell bringer den kristne tro ind i filmen på en rigtig god måde.

Mere drama end action
Willa Fitzgerald og Garrett Hedlund er fremragende til at gøre deres karakterer levende og vedkommende. Mel Gibson spiller sådan set bare sig selv, og det er han god til. Russels fjende nummer et, Larry, fylder så meget, at det nærmest bliver til en film i filmen. Det bliver for meget. I det hele taget ville manuskriptet have vundet ved en effektiv opstramning. Det bliver nogle steder mudret, fordi der er for meget uvedkommende. Måske skulle man ikke have ladet romanforfatteren selv foretage ændringen fra roman til filmmanuskript. Musikken gør ikke ret meget godt for fortællingen. Fotograferingen er til den mørke side, men det passer fint nok med filmens handling, hvor det meste er tungt, uheldigt, skamfuldt og præget af dårlige valg. Og i mindre grad tilgivelse, omsorg, håb og kærlighed. Eller for at sige det med et citat fra filmen: "Der findes mirakler." Tager man en lille rundtur i de mange amerikanske anmeldelser, er bedømmelsen vidt forskellig. Lige fra nul stjerner til ti. De fleste indvendinger går på, at tempoet er alt for langsomt. Det er langsomt, hvis man ser den som en actionfilm. Men det klæder den, at der er tid til at lade tingene synke lidt ind, for der siges meget mellem replikkerne.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---