• DUNE nu på Viaplay udover Max, dvd og blu-ray

  • SCORSESE LAVER DOKUDRAMA OM HELGENER bl.a. om Jeanne d'Arc

  • THE ZONE OF INTEREST nu på filmstriben.dk udover dvd og blu-ray

  • THE NOTE nu på dvd igen

  • DEN SORTE JORD (om Ukraine 1933) DR2 | 23-11-24 | kl. 23.15

  • GLADIATOR ii i biografen

  • den kristne film ORDINARY ANGELS nu på Viaplay

Tema

11.08.2017

Dengang i maj

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
I maj 1940 flygtede otte millioner i Nordfrankrig fra de tyske tropper. Midt i dét, leder den 8-årige Max efter sin far, der er forsvundet.

OTTE MILLIONER PÅ FLUGT

Så har vi set endnu en film fra anden verdenskrig om noget, vi ikke vidste i forvejen. Ved krigens begyndelse flygtede otte millioner i Nordfrankrig foran den tyske invasionsstyrke. Mens de allierede havde travlt med at trække deres tropper ud ved Dunkirk, fyldtes franske landeveje med familier, der havde læsset det mest nødvendige på kærrer, cykler, barnevogne og trillebøre.

En stærk fortælling
Instruktøren har tidligere lavet filmen En dag uden krig om en forunderlig hændelse under første verdenskrig. "Dengang i maj" er også baseret på virkelige begivenheder. Den er tilegnet instruktørens mor på hendes 90-års fødselsdag. Hun oplevede som 14-årig selv flugten fra de tyske tropper. Filmens handling er baseret på fortællinger fra dem, der var med. Vi følger indbyggerne fra en mindre landsby nær Arras fra de får besked om at flygte til Dieppe, og til de bliver indhentet af de tyske tropper. Beslutningen om at forlade landsbyen er meget svær, og den sker ikke i enighed. Det er forfærdeligt at skulle forlade alt. Kaniner og køer lukkes ud. Fordøren efterlades åben, for ellers bliver den jo bare smadret. Albert er den eneste, der bliver tilbage. Han kan ikke efterlade sin kostelige vinsamling til tyskerne.

En blanding af gru og smil
Handlingen knyttes sammen af beretningen om konkrete skæbner, som vi følger hele vejen. Der er borgmesteren og hans lidt egenrådige kone. Der er den tyske modstandsmand på flugt sammen med sin otteårige søn Max. Der er den ansvarsfulde unge lærerinde, som undervejs tager sig af Max, da hans far forsvinder. Og der er den skotske befalingsmand, som er den eneste overlevende fra sit kompagni. Et af de geniale indslag er, at et tysk filmhold laver en propagandafilm. På den måde vises, at i krig er sandheden det første offer.

Censuren på 15 år er velbegrundet. Der er flere meget voldsomme scener, hvor vi kommer helt tæt på krigens gru. Men der er også mere lyse scener. Mellem det tragiske og forfærdelige får vi lov til at slappe lidt af med et glas vin, en god vits eller børnenes leg. Filmens fortællestil er blevet vurderet vidt forskelligt af anmelderne. For os virker blandingen af gru og smil ægte nok, ligesom i fx Livet er smukt. Mennesket har en utrolig evne til at finde lidt optimisme og humor selv i de værste situationer.

Tak for endnu en god krigsfilm
Men er der ikke lavet film nok om anden verdenskrig? Det mener vi ikke. Mange af filmene giver os et billede af begivenheder, som ikke ligger langt væk. De er en del af vores nyere historie, og de kan fortælle os, hvor galt det gik. Og måske også antyde, hvor galt det kan gå igen. Krig sætter mange ting på spidsen, så vi kan komme tæt på det, som virkelig betyder noget - både positivt og negativt. "Dengang i maj" viser os flygtningenes vilkår lige fra den svære beslutning om at forlade alt, og til de undervejs bliver svigtet og udnyttet af deres medmennesker - ikke kun fjenden, men også dem, der burde vise barmhjertighed.




Andre temafilm

Adventure, Drama, Science fiction, TEMA Serier
Drama, TEMA Ved livets begyndelse, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Sportsfilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Israel, Vestbredden, Gaza
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Danske film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, TEMA Kristne film
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Affirm films, TEMA Kristne film
Drama, TEMA Julefilm
Animation, Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Drama, Familiefilm, TEMA Familiefilm jul
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA Biografiske film, Filmstriben.dk
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Romance, Filmstriben.dk, TEMA Anden verdenskrig, TEMA Kristne film
Komedie, TEMA Julefilm
Biografi/baseret på virkelig historie, Drama, Thriller, TEMA 11. september
Viser resultater 1 til 15 af 1034
<< Første < Forrige 1-15 16-30 31-45 46-60 61-75 76-90 91-105 Næste > Sidste >>
Annoncer