Den moderne kvinde

Af: Hanne Grove og Sprint Aagaard Korsholm
I begyndelsen af 1900-tallet i Italien kæmper lægen Maria Montessori en omkostningsfuld kamp for kvinder og børn. Hun finder veje til at lære udviklingshæmmede børn langt mere, end man før havde troet muligt.

KAMP FOR DE OVERSETE 

Filmen, der i hovedtræk bygger på autentiske begivenheder, foregår i Italien i begyndelsen af 1900-tallet. Maria Montessori er en af de allerførste kvindelige læger og arbejder med en ny og revolutionerende læringsmetode over for ”idioterne”. ”Idioterne” var de børn, der udviklede sig anderledes end de fleste, fysisk og eller psykisk. De blev betragtet som håbløse, der primært skulle opbevares/skjules. Men Maria fandt veje til at lære dem langt mere, end man før havde troet muligt.

Dokumentarisk fiktion
Det er ikke en af de mest spændende film, vi har set. Rigtig mange ting skal præsenteres for at få hele historien med, og det går ud over muligheden for at komme dybere ned i hovedpersonernes karakterer. Der er bestemt rørende scener og indsigtsfulde momenter. Men man skal ikke forvente at blive underholdt. Derimod kan man trygt forvente at blive både provokeret og taknemmelig.

Provokeret og taknemmelig
At leve sig lidt ind i det totalt mandsdominerede samfund er en voldsom oplevelse. Man ved det jo godt fra historiebøgerne. Men at opleve det på denne måde gør alligevel et vist indtryk. Og især det fuldstændig anderledes syn på udviklingshæmmede børn virker oprørende. Samtidig kan man så blive taknemmelig over, at vi i dag Gud ske lov lever i et ganske anderledes samfund. Og taknemmelig for dem, der kæmpede kampen for at nå frem til dette. Også selv om denne kamp kostede dem meget. Der er dog stadig brug for den slags forkæmpere i vores samfund, hvor ”idioter” sorteres fra inden fødslen ...

To kvinder, to børn
Nu skal handlingen ikke afsløres, men hovedpersonerne kan præsenteres:

Maria Montessori (Jasmine Trinca) kæmper for børnene med en tro på at hendes nye pædagogiske metoder vil virke. Hun kæmper mod en lægestand af mænd, der er chokerede over denne kvinde, der opfører sig særdeles upassende: oprørsk og kritisk til de hæderkronede nedarvede værdier og institutioner. Hun har en elsker, men ønsker ikke at gifte sig, fordi hun ikke vil være en andens ejendom. Hendes "uægte" søn, Mario, må leve i en landsby hos en amme, for ellers vil Maria Montessori ikke kunne fungere i det etablere liv i Rom og fortsætte sin karriere.

Lili d'Angely (Leïla Bekhti) er egentlig også en kvinde, der kæmper mod det mandsdominerede samfund. Hendes strategi er den stik modsatte: hun lever af at forføre rige mænd og udnytte deres økonomi til at leve solidt i centrum af det rige borgerskab. Men hun har en datter, hun holder skjult hos sin mor langt fra sit hjem: en ”idiot”, der hedder Tina (Rafaëlle Sonneville-Caby). Da moren dør, skal hun finde et andet sted til Tina. Hun opsøger Maria for at få hende til at optage Tina på sin institution.

Der udvikler sig et venskab mellem de to kvinder. Lilis måde at leve på er med til bane vej for økonomiske ressourcer til Marias arbejde - som Lili efterhånden også involverer sig i rent praktisk (bl.a. med sin sang og sit klaverspil), så hun på den måde får en chance for en ny relation til sin datter.

Ofre
Montessori må undervejs ofre meget på det personlige plan, både i forholdet til sin elsker og til Mario. Hun kæmper for en pædagogik – både for retarderede og for alle ”almindelige” børn, der dybest set bygger på moderkaldet: kærligheden. Hendes egen overbevisning er, at hun kæmper på vegne af alle børn, også selv om denne kamp – egentlig ret så selvmodsigende i forhold til ”moderkaldet” - for en periode på en del år afskærer hende fra sit eget barn.

Børnene
For os er de vigtigste hovedpersoner i filmen de ”idioter”, der er så heldige at komme ind på Marias institution. Især Tina er fantastisk godt spillet og viser meget troværdigt et udviklingsforløb, der måske ikke er så synligt ved første øjekast, men som faktisk er revolutionerende. Men også de andre ”idioter” er vidunderlige at iagttage.

---