RØRENDE GENSYN
Denne moderne filmatisering af Antoine Saint-Exupérys børnebog, Den lille prins, er for de voksne et rørende gensyn, og for såvel voksne som børn en fin opdatering af historien, tro mod det oprindelige forlæg – og med en klar fornemmelse for bogens temaer og stemning i opdateringen.
"Den lille prins" hører til de værker, enhver bør læse, og mange har da også stiftet bekendtskab med bogens fortryllende univers, og ikke mindst de herlige stregtegninger, som Exupéry selv lavede til bogen. Tænk blot på den næsten klassiske tegning af prinsen, der står alene på sin lille planet.
Vigtige temaer
Der er meget vigtige temaer på spil i "Den lille prins":
Først og fremmest fortæller den om, hvor galt det går for mange voksne. I overgangen fra barn til voksen ender vi ofte som snæversynede, uden horisont, uden evne til at se det smukke i det enkle. Jævnligt er vi uden evne til at lade fantasien vandre og tager over, hvis vi ser noget, der ikke nødvendigvis giver mening. Tænk blot på den tegning, som bogens fortæller laver i begyndelsen, af en slange, der sluger en elefant. De voksne kan ikke se, hvad det naturligvis ér, men tror alle, at det blot er en hat.
Et andet vigtigt tema er oplysning gennem udforskning.
Mødet mellem fortælleren – en pilot – og den lille prins åbner op for en helt ny horisont for piloten. Han møder en nysgerrig, udforskende lille dreng, og han gribes af det. Gennem en kombination af at udforske verden og udforske sine egne følelser, begynder både piloten og drengen bedre at forstå sig selv og deres plads i verden.
Opdateret, moderne udgave
Disse temaer spiller en vigtig rolle i den nye filmatisering af bogen. Filmselskabet har gjort et meget dristigt og modigt valg, idet de har valgt at lave en helt ny historie, som den originale historie så spindes rundt omkring.
Vi møder en lille pige, hvis ekstremt karrieredrevne mor driver hende til et ensomt liv med fuldstændig fast dagsplan, med henblik på at få hende på et erhvervsakademi. De flytter ind i et hus, og som nabo får de ingen ringere end den pilot, som mødte den lille prins. Dette møde betyder indgangen til et helt nyt liv for pigen, og hun får både fortalt historien – og møder selv den lille prins.
Den del af filmen, som foregår i moderne tid, er lavet i typisk computeranimation, hvorimod historien om den lille prins heldigvis er holdt i den stil, vi kender fra børnebogen. Og det kan - hvis man holder af originalen - bringe glædes- og genkendelsestårer frem i øjnene, skal jeg hilse og sige.
Glemsom voksen
Som nævnt har filmselskabet ført den originale historie videre, og det er vigtigt at nævne, at filmens sidste tredjedel med stor forståelse for historiens temaer laver lidt en genistreg, som jeg første gang mødte i Steven Spielbergs film "Hook":
I "Hook" møder vi Peter Pan, som er blevet voksen og har glemt sin tid som flyvende dreng og sin tid på Ønskeøen. Da han bliver opsøgt af "fortiden", begynder han at huske igen – og bliver som et barn igen.
Det samme sker i "Den lille prins": Han er blevet voksen og har glemt, hvem han er. Han er også blevet indfanget af den trivielle voksenverden, hvor fantasien har ringe kår. Men den lille pige møder ham og får åbnet hans øjne igen.
I forhold til den oprindelige børnebog er en del af handlingen udeladt her i filmatiseringen, men det gør faktisk ikke noget, for det er de essentielle dele – de dele, som mange voksne vil nævne som eksempler, hvis de blev bedt om at genfortælle handlingen – der er taget med.
"Den lille prins" er en skøn, skøn film, som bragte mig glade tårer på kinderne.