Den grønne cykel

Af: Sara Josenius Wagnholt
En saudiarabisk 10-årig pige har besluttet, at hun vil have en cykel, selvom piger ikke har det i deres kultur. En fin dagligdagsfortælling, der skildrer en anden kultur, hvor der er så meget, kvinder ikke må.

MODIGE WADJDA

"Den grønne cykel" af instruktøren Haifaa al-Mansour er den første film af en kvindelig saudiarabisk filminstruktør, og filmen er den første 100 procent producerede saudiarabiske film. Det er den første film som bliver distribueret i USA.

Filmen har været fem år undervejs, bl.a. på grund af manglende økonomisk støtte og tilladelse til at filme i saudiarabiske miljøer. Dette er en begivenhed i sig selv - og bør fejres!

En cykel og en pige
At lære at køre på cykel er noget man forbinder med barndommen. Jeg husker stadig, da min far skruede støttehjul på min hvide cykel, samt stoltheden, da det var tid til, at de kom af.

Den 10-årige pige Wadjda har forelsket sig i en grøn cykel hos den lokale købmand, og hun ytrer over for sine omgivelser, at den cykel vil hun eje en dag. Reaktionen lyder, at piger ikke kører på cykel. Hun spørger også sin mor, som siger nej, hvor begrundelsen lyder "for man mister sin mødom og bliver ufrugtbar", men Wajda er målrettet og søger andre veje for at skaffe pengene. Hun beder også købmanden om at gemme cyklen til hende. Wadjda har livsmod og er det, man kalder en drengepige. Hun lytter til vestlig popmusik, spiller PlayStation og går i slidte kanvassko. Den meget strikse og religiøse pigeskole arrangerer en korankonkurrence, hvor der er en pengepræmie på højkant. Wadjda melder sig til konkurrencen og prøver ihærdigt at gøre sit bedste med den grønne cykel for øje. Wadjda har en dejlig barnlig iver, der bare blindt accepterer den kultur, hun vokser op i, hvor mænd og kvinder ikke har de samme forudsætninger.

Moren har sideløbende sin egen kamp. Hun frygter, at hendes mand vil finde en kone mere, og at hun derfor bliver glemt. I anledning af onklens kommende bryllup er hun på jagt efter den helt rigtige kjole, så hendes mand kun har øje for hende.

Alt i alt filmen er en meget fin dagligdagsfortælling, hvor børn sagtens følge med.

Et lille oprør
Filmen blev støttet økonomisk af bl.a. en saudiarabisk prins, men det paradoksale faktum er, at al offentlig visning af film og biografdrift er ulovligt. I Saudi-Arabien må kvinder ikke køre i bil, og de må heller ikke færdes i det offentlige rum uden ledsagelse af en mand eller et familiemedlem. Amnesty International og andre organisationer har i flere omgange kritiseret bruddet på kvinders rettigheder.

Man jubler og glæder sig, når pigen og kvinden udfordres og får deres sejre i problemstillinger, som en vestlig verden ikke kender til. Hvis jeg ser på det med en kristen vinkel, når det gælder mænd og kvinder, føler jeg mig ligeværdig som kvinde på trods af forskellene på kønnene. Jeg lever ikke med en tro, hvor jeg føler mig undertrykt eller diskrimineret. Jeg er også klar over, at denne diskussion er langt større end mine egne refleksioner, men jeg lever dog med et håb om, at ingen med eller uden religion skal dikteres af en kultur, hvor man bliver undertrykt eller diskrimineret, fordi man er kvinde.

Flere af den slags film - tak!

---