Den anden søster

Af: Thilde Moskjær Kofod
Et storslået kostumedrama, hvor vi får et kik ind i de politiske og menneskelige intriger ved det enkelte hof under Henry VIII.

"Den anden søster" handler om Anne Boleyn, hendes søster Mary og Englands konge, Henry VIII. Boleyn-familien er meget opsatte på at stige i de politiske grader, så de forsøger, først med Anne som spydspids, at komme ind i kongens inderkreds. Det mislykkes, men kongen får selv øje på Mary, som bliver hans elskerinde og siden mor til hans barn. Men Anne er vred og ambitiøs, så da hun får chancen, stræber hun endnu højere. Hun vil ikke blot være elskerinde; hun vil vælte dronningen af tronen, tage hendes plads og føde Henry den arving, både han og England tragter efter. Det går, som hun ønsker, men omkostningerne på både det politiske og det menneskelige plan er store.

Der er lagt i ilden til et storslået kostume- og periodedrama, og som sådan er der stor vægt på de politiske og menneskelige intriger ved hoffet. Men det er også et personligt drama for Anne, der ender med at blive offer for det spil, hun selv har sat i gang. Natalie Portman viser denne udvikling med stor overbevisning, ligesom forholdet til søsteren Mary, spillet af Scarlett Johansson, er fint fortalt. Eric Bana som Henry gør det godt, men vi får ikke nuanceret billedet af den driftsstyrede konge nævneværdigt, selvom der tages tilløb et par gange.

Rent visuelt er filmen en nydelse. De smukke kostumer og kulisser gør deres del til at skabe en særlig æstetik, men der leges i billederne også med en meget dramatisk brug af lys og skygge, det såkaldte claire obscure, som bruges til at understøtte fortællingen på elegant vis, fx når vi ser Anne og Henry, der mødes i gangens skygger på baggrund af et solbeskinnet landskab.

"Den anden søster" viser, hvordan mennesker fordærves, når begæret får lov at styre dem. For kongen er det begæret efter Anne, der får ham til at smide alt over bord, og for Anne er det begæret efter magt, der i sidste ende koster hende livet. Som modstykke til alt dette præsenteres Mary som et alternativ. Hun er det godes inkarnation: ren ugengældt kærlighed til kongen og forsoningsberedt over for sin søster. Men hun er også tilbageholdende og afventende. Hun handler ikke, men handles med, og bliver derved en svag figur, der ikke giver et reelt alternativ eller modspil til Anne og Henry.

Det er alt i alt en god film, og man kan godt få en fin lille snak om de tematiske sider, men det er mest en periodefilm, der skal ses for de smukke kostumer og ditto hovedrolleindehavere.

Til refleksion
Hvem i filmen har du sympati for? Er det noget, filmen skaber i dig, eller har du andre årsager til at få sympati for bestemte figurer?

Hvordan viser filmen begæret som en drivkraft?

Hvad er Marys drivkraft? Handler hun eller handles hun med?

Hvad er filmens budskab/morale?

---