Dear Frankie

Af: Johan Schmidt Larsen
Af: 04
Lizzie har sendt sin søn opdigtede breve fra hans "far". Da "farens skib" om kort tid anløber havnen i Glasgow, står hun med et dilemma.

En film fra Skotland? Kan noget godt komme derfra? Ja, uden tvivl. Det er "Dear Frankie" et særdeles glimrende eksempel på! Ja, jeg vil gå så vidt og kalde den en perle af en lille film!

Filmen er instruktøren Shona Auerbachs debut på det store lærred, og hvilken debut! Hun har ingen hast med at fortælle sin historie. Hun tror på sine evner og lægger tydeligvis mere vægt på antydninger, stemninger og atmosfære fremfor et hæsblæsende handlingsforløb og en lind strøm af store ord. Det betyder imidlertid ikke, at filmen ikke har sine overraskelser, dem er flere af.

"Dear Fankie" har sin egen stille rytme, ja er ganske langsom. Undertiden går dialogen helt i stå, og i lange passager glimrer filmmusikken med sit fravær, og vi hører "kun" storbyens, havets og menneskenes pulsslag. Men netop her viser skuespillerne deres format. Gennem mimik og kropssprog får deres talent fuld skrue, så ord bliver overflødige.

Den døve niårige Frankie (Jack McElhone) og hans mor, Lizzie (Emily Mortimer), har været alene og på farten, så længe Frankie kan huske. Frankies far er sømand på de syv verdenshave. Det er i hvert fald, hvad Lizzie har bildt sin søn ind for at stille hans værste nysgerrighed. Faktisk når vi meget langt i handlingen, før det overhovedet åbenbares, hvor faderen egentlig befinder sig, og hvilken indflydelse han har haft på familien.

Gennem årene har Lizzie sendt Frankie en masse opdigtede breve fra hans "far". Men da "faderens skib" om kort tid anløber havnen i Glasgow, står Lizzie med et dilemma: Enten fortæller hun Frankie sandheden, eller også finder hun en mand, der kan spille sømand og perfekt far. Hvilken løsning Lizzie vælger, skal jeg ikke røbe, men jeg garanterer, at det bliver både rørende og morsomt.

Jack McElhone er et fund i rollen som den døve Frankie og Gerard Butler ("The Phantom of the Opera") forstår med sin underspillede og autentiske stil at give rollen som "den fremmede".

"Dear Frankie" er en lille film med store temaer som løgn, tilgivelse og en søns længsel efter sin far. Filmen har deltaget i en række filmfestivaler verden over og er løbet med sejren otte gange. Efter min ydmyge mening er det fuldt fortjent. "Dear Frankie" er en af de film, jeg gerne ser igen.

---