De urørlige

Af: Per Breindahl
Et grineflip i operaen, forsøg på at køre fra politiet, en toptunet kørestol. Det er bestemt ikke kedeligt at være i selskab med den kriminelle Driss og den lamme rigmand, Philippe.

Han er kriminel, har ingen respekt for andre og viser ingen medlidenhed, får den lamme rigmand, Philippe (François Cluzet), oplyst om sin nye hjælper Driss (Omar Sy).

Men netop, fordi Driss ikke viser medlidenhed kan Philippe bruge den kæmpestore og frække lømmel. De er så forskellige, som man næsten kan være. Philippe er fra Frankrigs allerrigeste overklasse. Han har mistet sin kone og brækket ryggen to steder, så han er lam og følelsesløs fra halsen og ned. Hjælperne holder kun fra et par uger til et par måneder. Da det igen er tid for at skifte hjælper, møder Driss frem for et få et afslag på stillingen – han skal bruge tre afslag for at kunne få sin bistandshjælp.

Men Philippe er glad for, at han i Driss endelig møder et menneske, der kan se ind bag facaden. En, der ikke ser den handicappede i kørestolen eller mennesket med den ufattelige rigdom, men som ser manden med længsler, drømme, smerte, kærlighed og alt det andet, der følger med at være menneske. Alt det, der sagtens kan leve i en krop, selv om kroppen ikke fungerer normalt. Derfor får Driss til sin store overraskelse stillingen.

Men Driss er heller ikke uden handicap. Hans er bare af en anden karakter. Han er socialt handicappet og har svært ved at fungere i samfundet – i hvert fald svært ved at følge andres normer for, hvad der er normalt og acceptabelt. Han er adoptivbarn og har altid været meget adfærdsvanskelig. Hans stedmor er så træt af ham, at hun beder ham holde sig væk fra hjemmet. Men Driss er et varmt og levende menneske, og han giver både Philippe og alle os i biografen masser af morsomme situationer.

Filmen minder os om ikke at vurdere vores medmennesker på overfladen – minder os om, at vi skal møde personen bag overfladen – minder os om, at vi trods store forskelle sagtens kan have en masse at give hinanden. Ja netop når forskellene er store, har vi måske endda endnu mere at give, hvis vi formår at overvinde forskellene.

Men filmens allerstørste force er humoren. Den ene humoristiske scene afløser den anden, som da Driss får grineflip i operaen, fordi en operasanger er klædt ud som et træ, eller scenen hvor han barberer sin chefs skæg, så han får Hitler-overskæg. Man er rigtig godt underholdt i samtlige 112 minutter filmen varer. Og humoren er også grunden til, at denne film overhovedet blev lavet.

"De urørlige" bygger på virkelige begivenheder – Driss og Philippe findes og lever i bedste velgående den dag i dag. Og mange filmselskaber havde henvendt sig for at få lov til at fortælle historien om det umage par. Men først da et filmmanuskript, der tog et humoristisk udgangspunkt, dukkede op, blev det godtaget. Og filmens succes har været urørlig – den har gået sin sejrsgang over hele verden. Især i hjemlandet Frankrig har filmen slået alle publikumsrekorder. Den vil sikkert også kunne fylde biografsalene i Danmark lang tid fremover – og derefter flittigt blive taget ned af dvd-forhandlernes hylder.

Når filmen ikke kommer helt op at ringe, og lige mangler den sidste stjerne, er det fordi den nogle gange kammer over i humoren, og hvor lidt for mange klicher står i kø. Og temaet med at lade forskelligheder mødes og berige hinanden med deres forskellighed er også set i mange film tidligere. En af de bedste er "The Mighty" fra 1998, en anden er "Helt på spanden i Beverly Hills" fra 1986.

Men man kommer i godt humør og tiden flyver af sted – næsten lige så hurtigt som Philippes toptunede kørestol.

Så se den, mor dig, knib en lille tåre og lad "De urørlige" være en påmindelse om, at du skal se mennesket bag facaden, uanset hvilken adfærd eller fysisk fremtræden, der først springer i øjnene.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---