Dumas' klassikerroman om de tre musketerer er filmatiseret en del gange. Senest mindes jeg en martial arts-udgave af filmen, "Musketeer", som tilførte historien en ordentlig omgang moderne action, slowmotion klip af kampscener, karatespark, osv. Fuldstændigt ligegyldigt og utroværdigt – og langt fra Dumas' oplæg.
Det samme må siges om dette års filmatisering, "De tre musketerer" af instruktøren Paul W. S. Anderson. Her er det Milla Jovovich, der i rollen som dobbeltagenten Milady får lov at lege Tom Cruise i et par scener, der er som taget ud af "Mission Impossible", og Orlando Bloom, der får lov at svæve rundt i et gigantisk luftskib – dvs. et af datidens sejlskibe påført en enorm luftpude. Plat og meget langt fra Dumas' roman.
Det bliver heller ikke bedre af, at danske Mads Mikkelsen er meget utroværdig i rollen som Rocheford: Hans ansigtsmimik er utroværdig som skrap leder af livvagten, og hans engelske er så påtaget og uægte, som det næsten kan være. Lidt det samme kan siges om Logan Lerman, som spiller den unge D'Artagnan; heller ikke han formår at føje nogen form for troværdighed til rollen, andet end evnen til at charmere unge pigehjerter og få sit ansigt op som plakat på deres værelser.
Der er masser af bulder og brag i filmen, og mange vil sikkert se den kun for dét, men de "rigtige" tre musketerer er det i hvert fald ikke, og ser man kun filmen for de tekniske effekter, så mener jeg egentlig, at bunden er nået.
Det er nogle ikonografiske figurer og en ikonografisk historie, der misbruges i filmen, og allerede dér falder det sammen. Og at man så tilføjer moderne kampteknikker samt de førnævnte enorme luftskibe, gør det bare meget værre.