De 10 Bud (serie)

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Storslået, underholdende film om den bibelske Moses' liv. En film med gode skuespilpræstationer, visuelle effekter og flotte landskaber

EN UNDRENDE MOSES MED EN FJERN GUD

Filmen er egentlig en mini-tv-serie på to afsnit (første del slutter midt i Sivhavet, hvor vandet har delt sig). Vi følger Moses (Dougray Scott) fra han bliver født som jødisk slavedreng i Egypten, gennem hans eventyrlige opvækst som egyptisk prins, hans flugt ud i ørkenen og hans livsværk som lederen, Gud udvalgte til at føre sit folk ud af Egypten. Alt sammen ret tæt på de bibelske beretninger. Undervejs møder vi det bibelske persongalleri med Moses' bror, Aron, (nuanceret spillet af Linus Roache) og søster, Mirjam, hans hustru Sippora og hans svigerfar Jetro (spillet med stor charme af Omar Sharif). Endvidere er der udviklet på de egyptiske personligheder, så vi møder flere faraoer samt Moses' "bror", den egyptiske prins Menerith (Naveen Andrews).

God underholdning
Der er ikke sparet på statister, visuelle effekter og landskaber i filmen. Trods sin længde føles den ikke langtrukken: der er tempo på hele tiden. Skuespillerne leverer gode præstationer, og der er tilpas både action, kærlighed og humor til, at det er en ret underholdende film.

Forholdet til originalen
En film, der tager en så klassisk bibelsk historie op, skal naturligvis også bedømmes ud fra, hvordan den mestrer den opgave. Som alle andre velfungerende bibelske spillefilm er der ændret nogle detaljer og tilføjet nogle elementer og sidehistorier for at tilpasse historien til filmmediet. Men ikke noget, der ændrer beretningen væsentligt eller modsiger teologiske pointer i den. Derimod er jeg noget i tvivl med hensyn til skildringen af Moses' tanker og følelser i sit forhold til Gud. Gud virker meget fjern og uforståelig for Moses. Nu skal det retfærdigvis indrømmes, at der ikke står ret meget om disse ting i Bibelen. Men alligevel synes jeg, at de bibelske beretninger lægger op til et mere fortroligt og afklaret forhold til Gud, end det filmens Moses har. Moses oplever Guds åbenbaring af sit navn "Jeg er den, jeg er" som en gåde, Moses selv skal finde løsningen på. Den dybe fortrolighed i mødet med Gud, som Bibelen lægger op til omkring overgivelsen af De ti Bud til folket, møder vi ikke i filmen.

Tankevækkende film
Men under alle omstændigheder er filmen med til at sætte fokus på væsentlige ting, som man let overser, når man læser de kortfattede bibelske beretninger. Især slog det mig, hvor svært det må have været for det jødiske folk af tro på Moses og at følge og adlyde den Gud, Moses hævdede, han repræsenterede. For selv om folket så mange store undere, var hverdagen alligevel usikker og besværlig og krævede en del tillid til en Gud, man hverken kunne se eller høre direkte. Filmen er en god genopfrisker af beretningen og fører måske til fornyet læsning i kilderne. Jeg tænkte flere gange undervejs: "Var det sådan, det var? Det må jeg lige tjekke bagefter!" Filmen tilfører ikke den store nye viden til den vante bibellæser, men giver en storslået følelsesmæssig rejse sammen med folket og Moses. Og – ikke at forglemme - sammen med egypterne, der beskrives nuanceret, lige fra den bange og stivnede Farao til den meget sympatiske ven og familiefar Menerith.

---