David og Batseba

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Et kærlighedsdrama ud fra en bibelsk beretning. Desværre er filmen ikke særlig tro mod sit forlæg i Bibelen.

EN SØRGELIG HISTORIE
Filmen vil genfortælle en sørgelig historie om den bibelske beretning fra Anden Samuelsbog, kapitel 11 og 12, hvor Israels konge, David, forelsker sig i en af sine soldaters kone, Batseba. Dels stjæler David Batseba, og dels får han slået soldaten - Urias - ihjel. Guds profet Natan anklager David for disse synder. Til sidst beder David Gud om tilgivelse. Gud tilgiver David, men straffer ham ved at lade Davids og Batsebas barn dø.

En sørgelig form
Filmen er en digital genopfriskning af en rigtig gammel film. Det er muligt, at billed- og lydkvalitet er blevet bedre, men alle filmens egenskaber er stadig gamle: lyssætning og skuespil er ret unaturligt, musikken er voldsom teatralsk og tempoet er bestemt ikke ophidsende. Men man kan vel se den alligevel for indholdets skyld …

En sørgelig forvrængning af beretningen
Desværre er filmen ikke særlig tro mod sit forlæg i Bibelen. Tværtimod forsøger den at gøre David og Batseba til heltene og Urias, Natan og Gud til skurkene! Bibelen beskriver på ingen måde Batsebas følelser og tanker, så her er frit valg. Men dette frie valg misbruger filmen til at dreje historien voldsomt. I Bibelen fremstår David som den enevældige konge, der simpelthen bare sender bud efter en smuk kvinde, han har set bade på en nærliggende tagterrasse. Om hun kommer med eller mod egen vilje, siges ikke – og ville i datidens samfund heller ikke have nogen betydning for resultatet: kongens ord er lov.

Men i filmen er hun forelsket i David og har selv udstillet sig på taget for at påkalde hans interesse. Urias er i filmen en rigtig dårlig mand, der går mere op i at være soldat og være tro mod Israel og Gud end at være romantisk over for sin kone, der for øvrigt så ham første gang den dag, de blev gift. Så al sympati til David og Batseba.

I filmen gøres Urias så forstokket, at det nærmest er en velgerning, at David får ham slået ihjel, så han kan give Batseba den ægte kærlighed. Davids andre koner - repræsenteret ved Mikal - er selvfølgelig ikke glad for det, men fremstilles også som en, der ikke rigtig er værd at samle på. Altså: Både David og Batseba møder først nu den store ægte kærlighed og følger den naturligvis.

Ikke Bibelens David
Bibelen fremstiller derimod David som den klart skyldige – både i at stjæle en anden mands kone og i at slå manden ihjel. Gud sender profeten Natan for at konfrontere David med dette. Og her kommer det for mig at se langt mest alvorlige brud med den bibelske beretning. For mens Bibelen beskriver David som et menneske, der har et dybt personligt forhold til Gud – også i sin syndsbekendelse og senere lovprisning af Guds tilgivelse, så har David i filmen ikke noget personligt forhold til Gud. De eneste to glimt af Guds væsen set gennem Davids øjne er, at en kvinde, der er grebet i ægteskabsbrud, stenes til døde, samt at en soldat, der bare vil redde Pagtens Ark fra at vælte, bliver dræbt af Gud, da han berører den hellige genstand.

Ifølge filmen ser David kun Gud som uberegnelig grusom. Da David beder om tilgivelse, er der godt nok flashbacks til tidligere i hans liv, hvor han havde et bedre forhold til Gud. Men dette forhold fremstilles også voldsomt overfladisk i forhold til Bibelens beskrivelse. Da David i filmen beder Gud om tilgivelse, tester han svaret ved at berøre Pagtens Ark. Da han ikke dør af det, betragter han det som et tegn på Guds tilgivelse. At kunne berøre Pagtens Ark og leve er i fundamental modstrid med hele teologien i Bibelen!

Der er mange andre hårrejsende faktuelle fejl i filmen i forhold til de bibelske beretninger, men lad dette være nok til at kunne konkludere, at man ikke lærer nogen sand bibelhistorie ved at se denne film.

---