Cry Macho

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Clint Eastwood er en tidligere rodeorytter, der har passeret højdepunktet i sit liv. Han skal gøre en gammel ven en tjeneste ved at kidnappe hans 13-årige søn fra moren, der svigter ham.

EN LANGSOM OG HYGGELIG CLINT EASTWOOD 

En stilfærdig, langsom og hyggelig film af Clint Eastwood. Hvem havde troet, at vi skulle se det? Men det er, hvad vi har fået med "Cry Marcho", som den 91-årige Clint Eastwood har produceret, instrueret og spillet den altdominerende hovedrolle i. Filmen kan ses som hans evaluering af sit eget liv - eller måske rettere af den uendeligt lange række karakterer, han har spillet på film.

Rodeorytterens sidste opgave
"Cry Macho" er en langsom film, med en ret enkel handling uden krumspring, men den er produceret med så stort filmmæssigt håndelag, at den holder os fanget. Rodeorytteren Mike (Clint Eastwood) har for længst passeret højdepunktet i sin karriere. Han har mistet kone og barn i en trafikulykke, og et uheldigt fald med en hest har stækket hans fysiske evner. Han oplever i åbningsscenen at blive fyret fra den ranch i Texas, hvor han har arbejdet som ridetræner. Han er blevet for gammel og for doven. Ranchens ejer mener, at Mike skylder ham en tjeneste for, at han samlede Mike op, da han var slået til jorden efter tragedierne. Mike giver ham ret, og siger ja til at kidnappe chefens 13-årige søn Rafo (Eduardo Minett), der bor i Mexico sammen med sin mor, chefens tidligere ægtefælle.

Farvel til macho-typen
Rafo føler sig svigtet af sin far, der forlod ham, da han var 6 år. Han er stukket af fra sin mor, fordi hendes skiftende elskere var voldelige mod ham. Nu lever han på gaden og klarer sig ved indtægterne fra ulovlige hanekampe og tyveri. Han er en hård fyr, der har mistet al tillid til andre mennesker. Mike finder Rafo og tager ham med, og resten af filmen handler om deres tur mod grænsen til Texas, hvor Rafos far venter. Rafos mor sender et par af sine håndlangere efter dem. Det skaber den konflikt, som holder gang i lidt spænding undervejs.

Rafos kamphane Macho er med på rejsen. Den bidrager med en del af filmens humor. Dens navn bliver også udgangspunktet for samtaler mellem Mike og Rafo. Det er samtaler, hvor Mike gør op med ideen om, at rigtige mænd skal opføre sig på en macho-agtig måde, som dominerende og voldsomme typer, der blæser sig op til hårde fyre og optræder dominerende og selvsikre. Filmens trailer samler hele filmes budskab på dette område. Mikes mål er at hjælpe Rafo til en sund fornemmelse af selvværd, og han håber at vinde Rafos tillid.

Sammenhold og romantik
Samspillet mellem Rafo og Mike fungerer fint. Der er ikke noget at udsætte på Clint Eastwoods præstation, men rollen som Mike er jo også skræddersyet til ham. Eduardo Minett gør det også fint som Rafo, men manuskriptet svigter ham. Han skildres desværre ikke helt troværdigt som den forhærdede gadedreng, der langsomt tør op.

Undervejs gør de ophold i en lille landsby, der tager godt imod dem med tillid og loyalitet. De møder også Marta (Natalia Traven), der driver det lokale spisested, og en stilfærdig romance udvikler sig. "Cry Marcho" har sine rørende øjeblikke, men den bliver heldigvis ikke patetisk. Der er enkelte glimt af den katolske tro, men det fylder kun lidt.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---