Cruella

Af: Christian Riis Jensen
Filmen er en klassiker i nye klæder om den unge og ambitiøse kvinde i Londons modeindustri. Desværre vil filmen alt for meget og fremstår som en usammenhængende pærevælling af alt muligt.

SKURK I HELTEROLLEN 

Disney har efterhånden genskabt en del højt elskede klassiske tegnefilm som live action. Efter deres kommercielle succes med Maleficent, kommer det ikke som en overraskelse, at de kaster sig over endnu en af de mest berømte og berygtede Disney-skurke: den excentriske Cruella De Vil. Man så for første gang Cruella i den klassiske animationsfilm "101 Dalmatinere" fra 1961. På 60-års jubilæumsåret for den originale tegnefilm og 25-års jubilæet for dens live action udgave fra 1996, har Cruella fået sin helt egen film, hvor vi ser, hvordan hun blev til sådan en skurk. Fra begyndelsen af filmen til godt og vel halvvejs er hendes navn faktisk Estella, men hun omtales herunder som Cruella.

Klassiker i nye klæder
Det kommer som lidt af en overraskelse, at Disney har valgt at genskabe en så gennemsyret ond og skurkagtig tegnefilmskarakter, som en ung og ambitiøs kvinde i Londons modeindustri. Stridighederne mellem et ungt lovende talent og en veteran er ret så underholdende, - for både Emma Stone og Emma Thompson leverer virkelig varen i deres respektive roller - men det kunne med fordel have været en selvstændig film, i stedet for at give den navnet på en klassisk Disney-karakter.

Filmen formår i høj grad at præsentere Cruella som en spændende karakter med flere nuancer end bare at være skurk, men det går desværre ud over, hvor meget frygt eller respekt man egentlig har for Cruella. For Cruellas karakter er ikke portrætteret som en selvstændig og ond personlighed, men fungerer snarere som en maske, der gør Estella frygtløs, når hun tager den på. Pludselig begynder hun også at agere som Cruella både offentligt og privat, men det opfattes som en maske og ikke autentisk adfærd.

Der gøres rigtig meget for, at man som seer både skal have sympati med Cruella og stadig se hende som den skurk, hun vil blive til. Der er ingen sammenhæng mellem denne films historie og slut-destinationen, som Cruella De Vil i "101 Dalmatinere". Tværtimod, så er Cruellas nemesis "baronessen" langt mere nederdrægtig og ondskabfuld, end hun selv er, og Cruella ender som historiens heltinde.

Ikke helt skidt, ikke helt godt
Det virker mest af alt som om, at man har forsøgt at inkludere mange koncepter og tematikker i filmens handling, så filmens eksistens derved retfærdiggøres. I stedet føles det som en pærevælling af alt muligt, der i hvert fald ikke burde vare over 2 timer.

Der benyttes løbende forskellige genkendelige tematikker, der hver især har underholdningsværdi, men de varierer kraftigt i kvalitet. For eksempel er Cruella, før hun får sit gennembrud i modebranchen, medlem af en bande sammen med sine to fremtidige håndlangere. Sammen stjæler de både stort og småt for at overleve, hvilket tilføjer et ret så genialt tema til filmens handling. På den anden side er filmens Oliver Twist-agtige begyndelse noget af det mindst gennemførte i filmen - altså før Emma Stone kommer på banen med en anden og bedre kliché om en "ung-kvinde-i-storbyen".

En kæmpe bonus var de valgte sang- og musiknumre til filmens soundtrack, for det gav filmen lidt ekstra krydderi og bidrog i den grad til stemningen.

Filmen er kommet på dvd og blu-ray.

---