Creed

Af: Sprint Aagaard Korsholm
Af: 10
En film om boksning, hvor realistisk træning og realistiske kampscener heldigvis fylder meget. Man får god og enkel underholdning i en film, der hylder dyder som målrettethed, ærlighed og udholdenhed.

EN OVERSKUELIG HISTORIE MED TYDELIGE POINTER

Den unge og den gamle bokser
Sværvægtsverdensmesteren Rocky Balboa (Sylvester Stallone) er for længst stoppet i ringen på grund af alder. En ung mand opsøger ham og forsøger på alle måder at få ham som træner og mentor. Denne unge mand, Adonis Johnson (Michael Jordan) viser sig at være søn af Balboas tidligere rival, Apollo Creed. Adonis optræder under et andet navn for at skjule sin afstamning. Han ønsker at blive vurderet på det, han selv kan, ikke på at være sin fars søn. Modsat så mange andre unge boksere, ser han ikke boksningen som eneste vej ud af fattigdom. Faktisk er han velhavende og har lige fået en forfremmelse i sit kontorjob, da han kvitter det hele for at bokse. Balboa indvilger modstræbende i at træne ham, og en benhård træning begynder. Det bliver naturligvis også til nogle betydningsfulde kampe, men dem skal man selv se uden at kende resultatet på forhånd.

Flere temaer
Filmen har flere temaer end en normal "Rocky"-film. Ud over temaet med at satse alt på at vinde, er der forholdet mellem Balboa og Adonis, der hele tiden er i udvikling filmen igennem. Det samme gælder Adonis' forhold til det hjem, han forlod for at bokse. Også hans forhold til sin afdøde far og hans betydning for Adonis' selvbillede, er et vigtigt tema. Forholdet til modstanderne beskrives også – lige fra parade-hadet og til en form for broderskab udenfor ringen. Og dertil kommer en enkel, men sød kærlighedshistorie, hvor naboen Bianca (Tessa Thompson) oplever, hvad det indebærer at have en bokser som kæreste. Som i alle Rocky-film er pointerne enkle og meget tydeligt fortalt – men det fungerer egentlig ret godt.

Guf for nørder
For dem, der går op i boksning, er det en fryd at opleve de for en gangs skyld ret realistiske scener med træning og de for en gangs skyld nogenlunde realistiske (og lange) kampscener. Her fortælles der historie på den gode måde: både gennem indhold og gennem form. Dette nydes nok mest af nørder, mens andre kan synes, at træningen tager lige lovlig lang tid af filmen. Men det viser lidt af virkeligheden, hvor fordelingen ofte er otte måneders træning og én times kamp J. Og så har Michael Jordan altså en krop, der virkelig lever op til rollen. Så hvis man vil nyde en toptrimmet sværvægtskrop uden den braktud og de blomkålsører som boksere ellers typisk har fået tævet sig til – så har man en ekstra grund til at se filmen.

Man får god og enkel underholdning, der hylder dyder som målrettethed, ærlighed og udholdenhed.

---