Concussion

Af: Mads Dahl Mølgaard Madsen
En læge opdager en sammenhæng mellem amerikansk fodbold og svære hjerneskader, men hans opdagelser forties af en magtfuld sportsbranche.

FRA AFRIKA MED DEN AMERIKANSKE DRØM

David og Goliat
I disse år produceres der et væld af film, som er biografiske eller baseret på virkelige hændelser. Det gør ikke mig det ringeste, for det er ofte spændende med en afbildning af f.eks. Martin Luther King eller endnu en fortælling fra anden verdenskrig. Men det, jeg især godt kan lide ved denne filmtype, er, når den bruges til at fortælle mig om mennesker, jeg aldrig havde hørt om. Det gør "Concussion", der gengiver en moderne 'David og Goliat'-fortælling om en godtroende immigrantlæge, der med sin medicinske opdagelse truer hele football-industrien i USA.

Rejs til den store by Nineve
Dr. Omalu (Will Smith) er en nigeriansk læge, som har fået arbejde i USA som retsmediciner, hvor han en dag skal obducere en tidligere NFL-stjerne. Han gør en hel ny medicinsk opdagelse i dennes hjerne, som han forbinder med NFL-stjernens karriere i den voldsomme sport. Omalus opdagelse bliver dog mødt af massiv modstand fra en branche, der har enorme pengesummer på spil, og som derfor ikke ønsker, at alvorlige hjerneskader kædes sammen med amerikansk fodbold. Omalu er som en Jonas, der 'desværre' er blevet udvalgt til den farlige skæbne at tage et opgør med store Nineve.

Solidt skuespil
Will Smiths præstation i denne film er hammerstærk. Med troværdig nigeriansk accent giver han liv til en sympatisk, kristen læge, der er ærekær uden at blive arrogant, bedrevidende eller naiv, men samtidig er stærk og kry. Filmen glimrer i det hele taget med sit skuespil – Albert Brooks og Alec Baldwin giver den i vanlig stensikker stil som Omalus medspillere, David Morse legemliggør knugende stærkt den martrede NFL-stjerne Mike Webster, og Gugu Mbatha-Raw har også glimrende øjeblikke som Omalus kone Prema.

Uvæsentlig kærlighedshistorie?
Ja, for Omalu har en kone! Men mit umiddelbare indtryk af scenerne mellem Omalu og Prema var, at de trak tempoet ned i historien og var uvæsentlige. De er helt sikkert taget med for både at tilføre mere menneskelighed til Omalu-karakteren, og fordi dette er en biografisk film, hvor virkelighedens Omalu har en kone. Men ved nærmere eftertanke kan jeg også sagtens retfærdiggøre disse sceners eksistens. I en opslidende kamp for sandheden er hans liv med Prema på hjemmefronten den energikilde, der holder ham kørende, og portrætteringen af deres parforhold er i øvrigt så forfriskende fin og respektfuld, at jeg alligevel ikke ville undvære scenerne, om end de er underordnede i forhold til den egentlige fortælling.

Her er beviserne – hvad nu?
Det kan virkelig undre, hvorfor nogen ikke tidligere har spurgt sig selv, om det kan være usundt for to hjerner at agere spydspidser i sammenstødet mellem to store muskuløse mænd af 150 kilo. Men jo flere penge, der er i skidtet, jo mere blind har man jo også lyst til at være. Sporten bliver i filmen flere gange sammenlignet med religion, f.eks. med denne replik: "NFL ejer en dag om ugen. Samme dag som kirken engang ejede," og det illustrerer glimrende, hvor lidet ønsket den videnskabelige sandhed er, når den truer noget, man holder meget af. Filmen kommer ikke med nogen svar på, hvordan man må gribe situationen an fremover for at undgå disse hjerneskader, og derved stiller filmen sig jo på linje med Omalu som videnskabsmand, for videnskaben kan bare komme med evidensen, og så må nogen andre afgøre, hvordan der må handles på denne viden.

---