Come Sunday

Af: René Brorson
Den landskendte flamboyante pinsepræst Carlton Pearson mener, at han er "Guds stemme" og derfor kan fortælle menigheden, hvorfor Gud tillader så meget ondskab i verden. Anbefales til en debataften.

GUDS STEMME  

"Jeg kan frelse dig!" 

Sådan siger filmens altoverskyggende hovedperson, 45-årige pastor Carlton Pearson, til sin tilfældige nabo på et fly i 1998. For pastor Pearson har noget på hjerte. Han har viet sit liv til kirken, efter han i en tidlig alder løb hjemmefra for at frelse folk, han ikke kender. Han er undervejs blevet en landskendt pinseprædikant med 6.000 sjæle i menigheden og flere tusinder bag skærmene til de tv-transmitterede gudstjenester. Her er både prædiken, gospel og besvimende sognebørn. Den store berømmelse har gjort pastoren narcissistisk og lettere arrogant. Han giver nærmest ikke sin familie opmærksomhed i den hverdag, hvor han er omgivet af inderkredsen i kirken – en inderkreds, der skal forsøge at holde styr på den lidt flamboyante præst.

Gode skuespilpræstationer
Rollen som Carlton Pearson eksekveres til UG af Chiwetel Ejiofor, der nok er mest kendt for rollen som Solomon Northup i 12 Years a Slave (2013). Han portrætterer denne autentiske skikkelse i amerikansk kirkeliv med blik for dybderne i menneskesjælen. Aldrende Martin Sheen spiller fornemt rollen som Pearsons åndelige vejleder og faderskikkelse, Oral Roberts.

To andre roller er også værd at fremhæve. Pearsons kone har en ikke ubetydelig indflydelse på filmens handling. Hun spilles troværdigt af den for mig ukendte Condola Rashad. Jeg kan ikke beslutte mig for, om hun er helt eller skurk i filmen. Sidste bemærkelsesværdige præstation er leveret af Jason Segel. Han er nok af mange kendt for sin rolle i "How I met your Mother". I "Come Sunday" spiller han pastor Pearsons trofaste ven gennem mere end 20 år. Deres ærlige venskab, kærligheden dem imellem og smerten, som tætte relationer kan medføre, er Segel en væsentlig bærer af. Han gør det rigtig godt!

Sand eller falsk forkyndelse
Filmens hovedtema er at stille spørgsmålet: Hvad er sand og falsk forkyndelse? Carlton Pearson og hans nærmeste samarbejdspartnere stiftede "Higher Dimensions Evangelistic Center" med det formål, at Guds ord skulle lyde rent og uforfalsket. Da pastor Pearson en aften ser de skræmmende beretninger fra de etniske udrensninger i Rwanda (vist i filmen Hotel Rwanda), melder det evigtgyldige spørgsmål sig: Hvordan kan Gud tillade denne ondskab? Og hvad stiller han op med de mennesker, som dør uden at have takket ja til frelsen i Jesus Kristus. Pearson er overbevist om, at Gud giver ham svaret på disse spørgsmål – og det videregiver han til søndagens gudstjeneste. Og så ruller bolden ellers.

Ingen helte og skurke
For hvordan lyder Guds stemme? Hvordan sikrer man sig, at det faktisk er Guds stemme? Og hvis det ikke er Guds stemme, hvis er det så?

Filmens tematik er nærmest skåret ud af en dansk kirkekontekst. Forskellige kirkelige grupperinger forsøger at gøre deres tolkning af Bibelen normativ – med store konsekvenser for den menighed, som følger deres lokale åndelige hyrde. Jeg synes "Come Sunday" langt hen ad vejen formår at forholde sig objektiv til filmens problemstilling. Instruktøren Joshua Marston udpeger ikke helte og skurke, men lader det være op til seeren, hvor sympatien skal ligge. Det er prisværdigt; og så alligevel. For i filmens slutning er der en skærm med en tekst, der fortæller, hvordan det så går Carlton Pearson i dag. Lige dér synes Marstons sympati at skinne igennem.

"Come Sunday" har en alderscensur på 15 år. Den kan jeg ikke helt forstå. Sproget er pænt. Der er ingen sexscener. Ingen vold. Men måske er det bare ikke et tema, som egner sig for børn under 15 år. Derimod kunne "Come Sunday" sagtens være emnet for en debataften i sognegård, missionshus eller forsamlingshus.

Set på Netflix.

---