Close

Af: Henrik Højlund
I filmen møder vi Leo og Remi - to 13-årige drenge, som er nære venner. Et skoleskift udfordrer venskabet, da de nye klassekammerater spørger ind til deres forhold. Er det venskab eller mere end det?

EN STÆRK FORTÆLLING 

To drenge på 12-13 år, Remi og Leo, er hjertevenner. De bor nærmest sammen. Leo overnatter gang på gang hos Remi, i samme seng, hvor de ofte sover "i ske" med hinanden.

Et nært venskab udfordres
Efter sommeren skal de skifte skole. De løber ind i en helt ny klasse med mange ukendte. Blandt de nye klassekammerater er der nogen, der synes, de får blik for et par drenge med homoseksuelle tilbøjeligheder i deres intimt nære venskab. De antyder det overfor de to, og fra da af begynder venskabet ganske langsomt at krakelere. Leo vil ikke på nogen måde have det image – homoseksuel. Remi vil sandsynligvis heller ikke, men er ikke på samme måde optaget af at fjerne enhver mistænkelig antydning i den retning.

Langsomt, langsomt glider de fra hinanden. Eller mere præcist: Leo glider fra Remi i bevidste tilvalg af nye venner, og af små fravalgsepisoder i forhold til Remi, inklusive et par episoder, hvor deres normalt hyggelige drengeslåskamp bliver til ægte slagsmål. Han gør det tydeligvis med stort besvær, for tabet er mærkbart. Det er, som om han aldrig rigtig finder fodfæste i alternativerne. Det er ligeledes meget mærkbart for Remi. Så mærkbart, at det får fatale følger.

Et mesterværk
Hvis du vil se filmen, så drop læsningen herfra. Og se for alt i verden gerne filmen. Den er et mesterværk.

Det fatale er, at Remi dør. Sandsynligvis tager han sit eget liv. Vi får det aldrig udpenslet. Pludselig er han død og borte. Det er alt, og derfra vokser filmens energi til et kraftfuldt følelsesregister, men vel at mærke fortsat i en meget stilfærdigt antydende form.

Leos første langvarige reaktion på Remis død er tilbageholdende tavshed. Han er øjensynlig relativt upåvirket af det. Men kun udvendigt. Så meget forstår man som seer. Og, hvad man også fornemmer ret snart, er, at skyldfølelsen er stærk og vokser og vokser. På et tidspunkt får sorgen omsider et gennembrud i ham, som samtidig befrier ham til at vedkende sig skylden. Og til sidst modtage tilgivelsen fra Remis mor.

Filmen er som sagt et mesterværk - med fabelagtigt skuespil af de unge drenge, og alle de andre, og med antydningens kunst, som gør, at seeren må lade historien arbejde sig frem i ens eget sind. Hvilket med stor sandsynlighed sker med tårer.

Filmens budskab?
Det er muligt, at nogen vil se det som en film, der har et underliggende tema, som handler om homofobiens rædselsfulde konsekvens. Man kan i virkeligheden lige så godt se den som noget nær modsat, nemlig som homo-ideologiens forstyrrende og ødelæggende konsekvenser.

I mine øjne har filmen et helt andet tema, som billedliggøres med nogle små finurlige ydre tegn - to små tatoveringer på Remis mors arme. Et lille kors, som vi ser i et splitsekund to gange, og så et enkelt tilsvarende glimt af et lille hjerte. Tematikken: skam og skyld, anger og tilgivelse. Og kærligheden rundt om det hele.

Filmen fik den store pris ved Cannes Filmfestival i 2022. Det forstår man godt.

Filmen er kommet på dvd

---