City of Angels

Af: Anette og Jørgen Hedager Nielsen
Englen Seth trøster lægen Maggie Rice, da en operation mislykkes for hende. Men derved bliver han forelsket i Maggie.

Ved solopgang og solnedgang mødes englene på stranden ved Los Angeles for at lytte til den himmelske musik. Normalt går de usynligt rundt og hjælper - mest ved at trøste og give folk gode tanker. Somme tider forhindrer de en ulykke, andre gange ikke. Englen Seth (Nicolas Cage) trøster lægen Maggie Rice (Meg Ryan), da en operation mislykkes, så det ender med et dødsfald. Seth bliver forelsket i Maggie. Han gør sig synlig for hende, og forelskelsen gengældes. Maggie har gjort sig færdig med den åndelige verden, så hun får store problemer, da hun efterhånden bliver overbevist om, at Seth virkelig er en engel. Men Maggie forstår ikke, at Seth ikke kan føle, smage, mærke smerte osv. For, som der rigtigt siges i filmen: engle er ikke mennesker. Seth spørger Maggie, om hun kan beskrive følelse, tårer osv. En udfordring, der får én til at se det store i skaberværket. På et tidspunkt siger Seth også, at "nogen ting er rigtige, selvom man ikke tror på dem" - underforstået den åndelige verden.

Seth møder en tidligere engel, Nathaniel, der fortæller lidt om glæden ved livet som menneske frem for at være engel - fx mad, kone, børn og børnebørn. Nathaniel siger, at menneskers største gave er den fri vilje. Set ud fra et luthersk synspunkt er det en påstand med begrænsninger. Pointen er, at engle har mulighed for at vælge engle-tilværelsen fra og "falde" ind i verden med glæde og smerte.

Det er stærkt at se store flokke af engle være usynligt i aktion. Det bliver nærværende, at englene hele tiden er usynligt til stede. Flot fotografering og dejlig musik er med til at skabe den rette stemning.

Filmen er en genindspilning af den tysk/franske film Himlen over Berlin. Hvis man har set den, får man endnu mere ud af at se "City of Angels". Der er mange paralleller i filmene: tanker, der høres af engle, litteratur/digte, en engels forelskelse, og engles manglende evne til at føle, smage, mærke. I "Himlen over Berlin" spilles den tidligere engel af Peter Falk, der er kendt som Colombo. I "City of Angels" spilles den tidligere engel, Nathaniel Messenger, af Andy Sipowicz, der er kendt fra tv-serien NYPD Blue.

Hvor "Himlen over Berlin" til tider er ret kryptisk og temmelig symbolsk, er Hollywood-udgaven meget mere tydelig i sin historie. Det vil være forkert at kalde "City of Angels" en komedie, men der er en del vellykket humor.

Der er ikke så meget at udsætte på "City of Angels" rent teologisk. Bibelens beskrivelse af engle som åndelige skabninger, der i skaberværket rangerer under menneskene, fastholdes. Der er en enkelt smutter, hvor Nathaniel siger, at en engel må give afkald på evigheden, hvis han vælger at blive menneske. Men det modsiges af flere scener, hvor det klart vises, at der er et liv efter døden. Det gælder også i den smukke indledningsscene, hvor Seth henter et barn, der dør. "Hvor skal vi hen?" spørger pigen. "Vi skal hjem," svarer Seth. Og pigen ved godt, hvad han mener. Tanken om, at en engel kan vælge at blive menneske, stemmer ikke med Bibelen, men det hører vel ind under manuskriptforfatterens kunstneriske frihed at give englene den mulighed.

Efter vores mening klarer Nicolas Cage og Meg Ryan de to vanskelige hovedroller i fineste stil. Det er nok for meget at sige, at filmen er forkyndende eller evangeliserende. Så skulle der have været noget med om Jesus, tro og frelse. Men er man kristen,  kan man finde flere opbyggelige situationer. Især er det godt at blive mindet om, at engle hører til i den konkrete virkelighed.

---